Medhæftende majoritetsejer

Publikation: Forskning - peer reviewTidsskriftartikel

Vis graf over relationer

Artiklen analyserer de tilfælde, hvor en majoritetsejer (et moderselskab eller en fysisk majoritetsejer) undtagelsesvis kan blive ansvarlig for eller komme til at hæfte for én eller flere af selskabets forpligtelser. Der sondres mellem hæftelse/ansvar som følge af lov, løfte, økonomisk enhed (samvirke), medvirken, illoyalitet eller hæftel-sesgennembrud. Konklusionerne er som følger: Det tungtvejende udgangspunkt er og bliver, at en majoritetsejer ikke hæfter for selskabet. Dette udgangspunkt brydes imidlertid i nogle tilfælde, og det forekommer hensigtsmæssigt at sondre mellem lov, løfte, økonomisk enhed (samvirke), medvirken, illoyalitet og gennembrud som retsgrundlag for en hæftelse hhv. et ansvar. (1) Lov. Det forekommer yderst sjældent, at lovgivningsmagten foreskriver en hæftelse hos majoritetsejeren for datterselskabets gæld. Et prægnant eksempel herpå er de nuværende sambeskatningsregler. (2) Løfte. Majoritetsejerens hæftelse vil indtræde, i det omfang dette følger af et løfte i form af kaution, tredjemandspant eller en støtteerklæring, som ef-ter en konkret fortolkning får virkning som en dispositiv erklæring svarende til et kautionsløfte. (3) Økonomisk enhed (samvirke). Hæftelse indtræder, hvor majoritetsejeren og selskabet indgår i en økonomisk enhed i form af et interessentskabslignende samvirke om en fælles virksomhed, men den selskabsretlige forbindelse fører ikke i sig selv til, at der foreligger en sådan økonomisk enhed. (4) Medvirken. Hvis majoritetsejeren gennem aktiv handling medvirker til, at der begås retsbrud over for tredjemand i eller uden for kontrakt, vil majoritetsejeren kunne ifalde et selvstændigt ansvar over for tredjemand hhv. medkontrahenten. (5) Illoyalitet. Majoritetsejerens illoyalitet i relation til fyldestgørelsesmulighederne for tredjemands allerede bestående formueinteresser i selskabet vil kunne medføre, at majoritetsejeren bliver ansvarlig for tredjemands tab. (6) Gennembrud. Endelig vil en majoritetsejer eller et andet af denne kontrolleret selskab under ganske særlige omstændigheder hæfte på objektivt grundlag for selskabets forpligtelser over for én eller flere bestemte kreditorer. Hertil må kræves formuesammenblanding, risikoforskydning plus relativ underkapitalisering, og hæftelsen ligger betydeligt nærmere i forhold til tvangskreditorer (dvs. retsbrudskreditorer og offentligretlige kreditorer) end over for frivillige kreditorer (dvs. aftalekreditorer).
OriginalsprogDansk
TidsskriftUgeskrift for Retsvaesen
Udgivelsesdato26 feb 2012
Vol/bind2012
Tidsskriftsnummer21
Sider203-211
Antal sider9
ISSN0108-2353
StatusUdgivet

Emneord

  • hæftelse i selskabsforhold, ansvar i selskabsforhold, medhæftende majoritetsejr, lovmæssig hæftelse for selskab, indeståelse for selskab, kaution for selskab, støtteerklæring for selskab, comfort letter, letter of support, Engesvang Trælast, SCS støtteerklæring, økonomisk enhed hæftelse, Akzo Nobel, Parker, Aventis Pasteur, ambisagerne, Satair Holding, Skjold Burne, hæftelsesgennembrud, ansvarsgennembrud

ID: 63342098