Mellem nu og fremtid: Det midlertidiges taktik

De seneste år har begreber som ’Midlertidig arkitektur’ og ’Instant Urbanism’ sneget sig ind i vokabulariet, når arkitekter arbejder med at udvikle byen og dens arkitektur. Der er to centrale årsager til at det midlertidiges arkitektur dukker frem som en ny strømning i arkitekturen.
Den første gælder overgangen fra industri- til videnssamfund. Den midlertidige arkitektur er spiret frem i takt med, at industrien har efterladt tomme bygninger og arealer overalt i de europæiske byer. Man kan tale om, at ’pauserne’ i byen er blevet en del af scenen for vækstlaget i en voksende kreativ og vidensbaseret økonomi. Den midlertidige strømning er forstærket kraftigt af finanskrisen, der har sat store og små byudviklingsprojekter på standby i Europa.
Den anden årsag til den midlertidige arkitekturs opblomstring, kan ses som en modreaktion til de store, strømlinede byplaner under det økonomiske boom op gennem 00’erne. En udvikling som ikke efterlod rum for eksperimenter. Det interessante er, at denne modreaktionen ikke blot kommer fra ’the ususal suspects’ såsom: ungdomskulturer, kreative iværksættermiljøer og kritiske forskere. Reaktionen kommer også i det små fra de, der står bag de store planer. Hvilket i Danmark bl.a. vil sige; By og Havn, Carlsberg Byen, Odense, Fredericia, Køge og Aalborg kommuner, Enggard A/S, DSB og Realdania.