Meningsdannelser og handlehorisont i virksomheder med økologisk forarbejdning

Mette Weinreich Hansen, Niels Heine Kristensen

Publikation: Ph.d.-afhandling

Abstract

Økologi er i kraft af en særlig historisk baggrund, som modbevægelse til hovedstrømmens fødevareproduktion, genstand for mange eksplicitte værdimæssige fortolkninger. Dette kommer især til udtryk i landbrugsproduktionen, og i mindre grad i forhold til forarbejdning af økologiske fødevarer. Motivationen for undersøgelsen ligger i en problematisering af en uoverensstemmelse mellem de forventninger, der er knyttet til økologiske produkter, sammenholdt med, hvad de regulerings- og lovgivningsmæssige realiteter er på forarbejdningsområdet. Den teoretiske basis for undersøgelsen er en kombination af nyinstitutionel teori, aktør-netværksteori og anvendelsen af et begreb om relevanszoner. Meningsdannelse og enactment er to centrale begreber, som anvendes til at forstå virksomhedernes fortolkning af - og handlinger i forhold til den økologiske produktion. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interviews i 5 danske forarbejdningsvirksomheder, alle med en vis økologisk produktion. Undersøgelsen viser mangfoldige meningsdannelser relateret til økologi. De tre mindre og de to større virksomheder udviser visse fællesstræk på nogle områder. Ingen af de deltagende har aktivt arbejdet for at gøre den eksisterende lovgivning mere værdibaseret, og det konkluderes, at der er behov for forskeren som igangsætter af en refleksionsproces i virksomhederne, hvis de selv skal spille en rolle i en sådan udvikling.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedDTU Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse
Udgiver
ISBN'er, trykt978-87-90855-98-7
StatusUdgivet - 2010

Citationsformater