Miljøstrategisk Årsrapport 2017

Rapporten indeholder et kapitel for hvert af de to hovedtemaer på Årsmødet 2017:
- Cirkulær økonomi fra et borger- og forbrugerperspektiv
- Infrastruktur, ejerskab og demokrati

Kapitlerne er baseret på en række rapporter og dialoger med aktører inden for de to temaer samt på diskussionerne på Årsmødets to dage.

Cirkulær økonomi fra et borger- og forbrugerperspektiv
Kapitlet om cirkulær økonomi anlægger et kritisk blik på cirkulær økonomi og diskutere hvorvidt og hvordan det er muligt at opnå væsentlige reduktioner af ressourceforbruget ved hjælp af konceptet. Fokus i kapitlet er på mulighederne for at reducere samfundets ressourceforbrug ved at produkter får længere levetid gennem bedre muligheder for reparation, og ved at produkter anvendes mere effektivt gennem forskellige former for deleøkonomiske ordninger.

Kapitlet præsenterer fem anbefalinger til fremme af cirkulær økonomi fra et borger- og forbrugerperspektiv:

1. Nedsættelse af moms på reparationer og etablering af mulighed for skattefradrag for udgifter til arbejdsløn, når hårde hvidevarer repareres derhjemme.

2. Ændret implementering af WEEE-direktivet i Danmark, således at producenter og importører af elektriske og elektroniske produkter pålægges at sørge for at tilbyde forbrugerne reparation af produkter og genbrug af produkter.

3. Kommuner og kommunale affaldsselskaber skal kunne oprette socialøkonomiske virksomheder med fokus på reparation og genbrug.

4. Erfaringer med deleøkonomi og delefællesskaber kortlægges, synliggøres og udbredes

5. Behov for en ambitiøs dansk ressourcestrategi med fokus på mere end genanvendelse af affald

Infrastruktur, ejerskab og demokrati
Kapitlet om infrastruktur er inspireret af de aktuelle kontroverser om privatisering af forsyningsområdets infrastrukturer og af infrastrukturers væsentlige rolle i bæredygtig omstilling af samfundet. Erfaringer fra udlandet, EU’s betydning for den danske energistrategi og energisektor, samt erfaringer fra vand- og affaldssektoren diskuteres. Kapitlet diskuterer endvidere forskellige styringsværktøjers effektivitet og udfordringerne ved professionalisering kontra politisk styring.

Kapitlet præsenterer en række anbefalinger der kan styrke forsyningsområdets rolle i en bæredygtig og demokratisk udvikling af samfundet:

1. I stedet for at have fokus på at konkurrenceudsætte og skabe markeder for de væsentlige ydelser, der i dag varetages af forsyningsvirksomheder, skal fokus være på at sikre gode rammer og de kommunale og andelsejede virksomheders drift, så de kan indgå i den bæredygtige omstilling.

2. Lokalt og kommunalt ejerskab bør understøttes og indgå som et aktivt element i den demokratiske proces og medvirke til at sikre det aktive medborgerskab gennem involvering. Det er til gengæld ikke hensigtsmæssigt at skabe direktioner, som over for aktionærer først og fremmest skal sikre overskud og kapitalisering.

3. Det er afgørende for udviklingen af infrastrukturen og forsyningens virksomheder, at den demokratiske indflydelse sikres gennem lokalt ejerskab og kommunal indflydelse. Det skal understøttes og vedligeholdes et fagligt kompetent embedsværk, der forstår udfordringerne ved den bæredygtige omstilling, forstår forsyningsopgaverne og kan bidrage med rådgivning omkring den demokratiske, politiske og økonomiske rammesætning for forsyningsaktiviteterne.