Mobilitetsforskningen på arbejde!

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Den samfundsvidenskabelige interesse for fysisk mobilitet og de deraf afledte sociale konsekvenser har været stigende de seneste år. Imidlertid er der behov for at udvikle mere operationelle teoretiske begrebsafklaringer der kan danne baggrundsforståelse for konkrete empiriske forskningstiltag på området. Denne artikel vil på denne baggrund dels afsøge den eksisterende mobilitets orienterede teori indenfor to tematikker, dels søge at fremkomme med et mere samlet bud på en operationel begrebsramme. Det første styrende tema angår det forhold, at vi taler om fysisk bevægelse i det tredimensionelle rum. Det kan synes for åbenlyst at ville fremhæve dette, ikke desto mindre er megen aktuel samfundsvidenskab stadig præget af en kontraproduktiv ‘rumblindhed' som giver teoretisk såvel som analytisk bagslag for dybden af den sociale forståelse af mobiliteten som samfundsmæssigt fænomen. Det andet tema omhandler mobilitet forstået med udgangspunkt i muligheder og potentialer, snarere end den retrospektive kortlægning af faktisk foretaget mobilitet. Det gennemgående argument i artiklens to dele er således, at en begrebsramme for mobilitetsforskningen ikke alene må sætte de fysiske-rumlige omgivelser i centrum for analysen, men også må inddrage den potentielle mobilitet som et centralt element i relation hertil. Artiklen afsluttes med en kortfattet diskussion af de potentielle konsekvenser et den udviklede begrebsramme kan have for empirisk forskning.
OriginalsprogDansk
TidsskriftNordisk Samhällsgeografisk Tidsskrift
Udgave nummer41/42
Sider (fra-til)11-34
Antal sider23
ISSN0282-4329
StatusUdgivet - 2006

Emneord

  • Mobilitetsforskning
  • Mobilitets sociologi

Citationsformater