Mord til tiden: Forbrydelse, historie og mediekultur

Historiske mord fascinerer os. Fortiden fungerer som spejl, og mordene siger noget om vores moral og nationale identitet. Vi ser det, når besættelsestiden aktualiseres i Camilla Läckbergs Tyskerungen og Jo Nesbøs Rødhals. Eller når Jussi Adler-Olsen i sin nervepirrende thriller Journal 64 kobler fortid og nutid sammen ved at inddrage Sprogø-pigernes historie fra 1950’erne. Vi ser det også, når Maria Helleberg tager guldalderen under kritisk behandling i Druknehuset, og når den svenske tv-føljeton Anno 1790 genopfører oplysningsprojektet.
Der er altså fakta i fiktionen, men hvordan benyttes fiktion i fakta, når mordene direkte tager udgangspunkt i virkeligheden – som i fjernsynets historiske dokumentarudsendelser Danske mord og De 7 drab? Hvad sker der i det hele taget med historien, når den formidles i kriminalistiske genrer?
Bogen viser, hvordan historiebrug bliver tilpasset de forskellige kriminalistiske genrers tonalitet, fortælle- og konfliktmønstre. Den inddrager eksempler på ’kulørt historie’. Men den analyserer også de nye alliancer og varianter, der opstår. Materialet er skandinavisk.