TY - CHAP
T1 - Nye deltagelsesformer
T2 - Et fagligt inklusionspotentiale
AU - Levinsen, Karin Tweddell
N1 - udkommer i serien "Undervisning og læring" som er i BFI-listen opdateret 4/9 2017
PY - 2017
Y1 - 2017
N2 - I den skolevirkelighed, projektet udfoldedes i, mødte vi fra begyndelsen på alle skoler elever, der af forskellige årsager havde det svært i skolen, og som i forskellige grader ikke deltog i det faglige arbejde. Vi mødte også lærere, der gerne ville gøre noget for disse elever, men som udtrykte, at de følte sig magtesløse. For projektet betød det, at samarbejdet med lærerne og afviklingen af interventionerne (Se Indledningen) i nogen grad blev påvirket, fordi lærerne måtte tilpasse deres hverdagspraksis i forhold til både klassen og de elever, der kun i nogen grad eller slet ikke deltog i det faglige arbejde. Disse iagttagelser korresponderer med anden ny forskning, der viser, at en øget mangfoldighed i elevgruppen er en af de største udfordringer, lærerne møder i deres hverdagspraksis, i forhold til inklusion (Tetler, Ferguson, Baltzer & Boye, 2012).
Vi havde i projektet ingen baggrundsinformation ang. diagnoser, udfordringer etc. vedrørende elever, der ikke deltog i det faglige arbejde, og havde derfor ingen forhåndsviden om disse elever. I vore observationsbeskrivelser figurerer de således blot som elever, der i observationerne er fortolket som ikke-deltagende, eller som ofte ikke-deltagende i de faglige aktiviteter. Efterhånden som projektet skred frem, så vi imidlertid, at nogle af disse observerede elever begyndte at deltage. I nogle tilfælde skete forandringen “af sig selv”, mens det i andre var lærerne, der intervenerede og dermed holdt op med at være magtesløse. Da vi begyndte at få overblik over det store datamateriale, blev det tydeligt, at der foregik processer, hvor elever flyttede position fra fagligt ikke-deltagende til deltagende, og hvor lærere flyttede position fra at opleve magtesløshed til at udøve et handlerepertoire, der kunne stilladsere nogle elevers bevægelse hen mod at blive fagligt deltagende. Disse processer så ud til at have med projektets didaktik og brug af digital teknologi at gøre. Derfor blev deltagelse/ikke-deltagelse og sidenhen også inklusion tilføjet projektet som forskningstema.
Fokus for dette kapitel er de elever, der flytter sig fra ikke-deltagelse til deltagelse. Vi beskriver først de forskningsmæssige rammer for at indfange deltagelse/ikke-deltagelse som fænomen. Herefter går vi tættere på den faktiske deltagelse gennem tre repræsentative cases, der efterfølgende analyseres. Afslutningsvis ser vi på, hvilke former for deltagelse og inklusion projektets didaktik og måde at inddrage digitale ressourcer på synes at fremme
AB - I den skolevirkelighed, projektet udfoldedes i, mødte vi fra begyndelsen på alle skoler elever, der af forskellige årsager havde det svært i skolen, og som i forskellige grader ikke deltog i det faglige arbejde. Vi mødte også lærere, der gerne ville gøre noget for disse elever, men som udtrykte, at de følte sig magtesløse. For projektet betød det, at samarbejdet med lærerne og afviklingen af interventionerne (Se Indledningen) i nogen grad blev påvirket, fordi lærerne måtte tilpasse deres hverdagspraksis i forhold til både klassen og de elever, der kun i nogen grad eller slet ikke deltog i det faglige arbejde. Disse iagttagelser korresponderer med anden ny forskning, der viser, at en øget mangfoldighed i elevgruppen er en af de største udfordringer, lærerne møder i deres hverdagspraksis, i forhold til inklusion (Tetler, Ferguson, Baltzer & Boye, 2012).
Vi havde i projektet ingen baggrundsinformation ang. diagnoser, udfordringer etc. vedrørende elever, der ikke deltog i det faglige arbejde, og havde derfor ingen forhåndsviden om disse elever. I vore observationsbeskrivelser figurerer de således blot som elever, der i observationerne er fortolket som ikke-deltagende, eller som ofte ikke-deltagende i de faglige aktiviteter. Efterhånden som projektet skred frem, så vi imidlertid, at nogle af disse observerede elever begyndte at deltage. I nogle tilfælde skete forandringen “af sig selv”, mens det i andre var lærerne, der intervenerede og dermed holdt op med at være magtesløse. Da vi begyndte at få overblik over det store datamateriale, blev det tydeligt, at der foregik processer, hvor elever flyttede position fra fagligt ikke-deltagende til deltagende, og hvor lærere flyttede position fra at opleve magtesløshed til at udøve et handlerepertoire, der kunne stilladsere nogle elevers bevægelse hen mod at blive fagligt deltagende. Disse processer så ud til at have med projektets didaktik og brug af digital teknologi at gøre. Derfor blev deltagelse/ikke-deltagelse og sidenhen også inklusion tilføjet projektet som forskningstema.
Fokus for dette kapitel er de elever, der flytter sig fra ikke-deltagelse til deltagelse. Vi beskriver først de forskningsmæssige rammer for at indfange deltagelse/ikke-deltagelse som fænomen. Herefter går vi tættere på den faktiske deltagelse gennem tre repræsentative cases, der efterfølgende analyseres. Afslutningsvis ser vi på, hvilke former for deltagelse og inklusion projektets didaktik og måde at inddrage digitale ressourcer på synes at fremme
KW - Inklusion
KW - deltagelse
KW - digital
KW - produktion
KW - didaktik
KW - design
KW - elever som didaktiske designere
UR - https://issuu.com/dafoloforlag/docs/digital_20produktion
M3 - Bidrag til bog/antologi
SN - 978-87-7160-530-3
VL - 1
T3 - Undervisning og læring
SP - 129
EP - 148
BT - Digital Produktion
A2 - Sørensen, Birgitte Holm
A2 - Levinsen, Karin Tweddell
A2 - Skovbjerg, Helle Marie
PB - Dafolo Forlag A/S
CY - Frederikshavn
ER -