Abstract
Artiklen demonstrerer hvordan indsigter fra nyere fransk pragmatisk sociologi, kan anvendes til at begribe en pluralitet af forskellige værdiordner, der kommer i spil når aktører engagerer sig i offentlige debatter om aktivering af arbejdsløse. Artiklen analyserer et arkiv, som består af cirka 300 artikler fra en offentlig dansk disput om et særligt hårdt aktiveringsprogram, såkaldt nytteaktivering, som er blevet meget populært hos såvel politikere som befolkning, på tværs af politiske partier og ideologiske præferencer.
Analysen beskriver og udfolder på detaljeret vis fire forskellige værdiordner, som aktører baserer deres værdidomme på, i den pågældende disput. Analysen viser desuden at aktører, der bedømmer det konkrete aktiveringsprogram ved hjælp af forskellige værdiordener, ad forskellige veje, når til den samme konklusion: At aktiveringsprogrammet er godt og understøtter det fælles bedste. Artiklens konklusioner kan dermed udfordre en antagelse, som gøres i megen eksisterende dansk litteratur om aktivering, nemlig at valget mellem aktivering som work-first og aktivering som social integration, må ses som to oppositionelle, gensidigt begrænsende størrelser.
Analysen beskriver og udfolder på detaljeret vis fire forskellige værdiordner, som aktører baserer deres værdidomme på, i den pågældende disput. Analysen viser desuden at aktører, der bedømmer det konkrete aktiveringsprogram ved hjælp af forskellige værdiordener, ad forskellige veje, når til den samme konklusion: At aktiveringsprogrammet er godt og understøtter det fælles bedste. Artiklens konklusioner kan dermed udfordre en antagelse, som gøres i megen eksisterende dansk litteratur om aktivering, nemlig at valget mellem aktivering som work-first og aktivering som social integration, må ses som to oppositionelle, gensidigt begrænsende størrelser.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Dansk Sociologi |
Vol/bind | 25 |
Udgave nummer | 1 |
ISSN | 0905-5908 |
Status | Udgivet - 2014 |