På jagt efter klasse

The subjective dimension of class, class differences, symbolic boundary-drawing, sociale inequality

I afhandlingen På jagt efter klasse undersøger Stine Thidemann Faber, hvordan klasse manifesterer sig i kvinders fortællinger om hverdagsliv, og hvordan klasserelaterede forskelle opleves og kommer til udtryk sammen med andre differentieringsformer, først og fremmest køn.

Baggrunden for afhandlingen har været et ønske om at forstå og forklare, hvad klasse betyder i nuværende samfund. Med dette fokus tages afsæt i en efterhånden velkendt diskussion inden for sociologien, hvor mange afviser klasse som frugtbart begreb ud fra en betragtning om, at de forandringer, der er sket i samfundet igennem de sidste 20-30 år, betyder, at social differentiering ikke længere kan eller skal relateres til klasser, enten fordi der nu findes nye og mere centrale differentieringsmønstre fx køn og etnicitet, eller fordi en tiltagende individualisering har gjort alle spørgsmål om sådanne mønstre uvæsentlige og forældede.

Afhandlingen bygger på interviews med etnisk danske kvinder og studerer den subjektive oplevelse af klasse. Der fokuseres især på, på hvordan de interviewede kvinder selv opfatter deres sociale virkelighed, hvordan de hver især bestræber sig på at skabe mening i deres liv, og på den kreativitet, som de alle, eller måske især nogle, udviser i forhold til de betingelser, de er underlagt.

Teoretisk tager afhandlingen afsæt i den franske sociolog Pierre Bourdieus forståelse af klasse som noget, der produceres i relationer mellem mennesker og som noget der eksisterer både som materielle fordelinger og som symbolske repræsentationer og mentale strukturer. En anden central reference er den poststrukturalistiske kønsforsker Judith Butlers teori om performativitet. Dette begreb introduceres for at tydeliggøre, at både køn og klasse er historisk konstruerede kategorier. I afhandlingen begrebsliggøres klasse således som en aktiv og kreativ gøren. Det centrale er fremhævelsen af, at identiteter konstant skal skabes og vedligeholdes, og at mennesker i denne skabelsesproces har mulighed for at bearbejde og forhandle de positioner, som de bliver tilbudt.

Afhandlingen konkluderer, at klassespørgsmålet er helt centralt, også når det kommer til at forklare og forstå kvinder i nuværende samfund. I de livsfortællinger, som afhandlingen bygger på, er det tydeligt, at sociale skel, distinktioner og skillelinjer kontinuerligt reciteres og opretholdes i kvindernes italesættelse af og relationer til andre, og at kvindernes habitus i høj grad spiller ind på deres selvforståelse og på deres personlige oplevelser, erfaringer, dispositioner og handlingsvalg. Det fremgår imidlertid også, at betydningen af klasse i dag er langt mere flydende og tvetydig end tidligere; fx manifesterer klasse sig i højere grad via modstand, afstandtagen og disidentifikation end via accept og identifikation.