På jagt efter klasse
Publikation: Forskning › PhD. afhandling
Standard
På jagt efter klasse. / Faber, Stine Thidemann.
Aalborg Universitet : Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet, 2008. 271 s.Publikation: Forskning › PhD. afhandling
Harvard
APA
CBE
MLA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - BOOK
T1 - På jagt efter klasse
A1 - Faber,Stine Thidemann
AU - Faber,Stine Thidemann
PB - Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet
PY - 2008///
Y1 - 2008///
N2 - <p>I afhandlingen På jagt efter klasse undersøger Stine Thidemann Faber, hvordan klasse manifesterer sig i kvinders fortællinger om hverdagsliv, og hvordan klasserelaterede forskelle opleves og kommer til udtryk sammen med andre differentieringsformer, først og fremmest køn. </p><p>Baggrunden for afhandlingen har været et ønske om at forstå og forklare, hvad klasse betyder i nuværende samfund. Med dette fokus tages afsæt i en efterhånden velkendt diskussion inden for sociologien, hvor mange afviser klasse som frugtbart begreb ud fra en betragtning om, at de forandringer, der er sket i samfundet igennem de sidste 20-30 år, betyder, at social differentiering ikke længere kan eller skal relateres til klasser, enten fordi der nu findes nye og mere centrale differentieringsmønstre fx køn og etnicitet, eller fordi en tiltagende individualisering har gjort alle spørgsmål om sådanne mønstre uvæsentlige og forældede. </p><p>Afhandlingen bygger på interviews med etnisk danske kvinder og studerer den subjektive oplevelse af klasse. Der fokuseres især på, på hvordan de interviewede kvinder selv opfatter deres sociale virkelighed, hvordan de hver især bestræber sig på at skabe mening i deres liv, og på den kreativitet, som de alle, eller måske især nogle, udviser i forhold til de betingelser, de er underlagt.</p><p>Teoretisk tager afhandlingen afsæt i den franske sociolog Pierre Bourdieus forståelse af klasse som noget, der produceres i relationer mellem mennesker og som noget der eksisterer både som materielle fordelinger og som symbolske repræsentationer og mentale strukturer. En anden central reference er den poststrukturalistiske kønsforsker Judith Butlers teori om performativitet. Dette begreb introduceres for at tydeliggøre, at både køn og klasse er historisk konstruerede kategorier. I afhandlingen begrebsliggøres klasse således som en aktiv og kreativ gøren. Det centrale er fremhævelsen af, at identiteter konstant skal skabes og vedligeholdes, og at mennesker i denne skabelsesproces har mulighed for at bearbejde og forhandle de positioner, som de bliver tilbudt. </p><p>Afhandlingen konkluderer, at klassespørgsmålet er helt centralt, også når det kommer til at forklare og forstå kvinder i nuværende samfund. I de livsfortællinger, som afhandlingen bygger på, er det tydeligt, at sociale skel, distinktioner og skillelinjer kontinuerligt reciteres og opretholdes i kvindernes italesættelse af og relationer til andre, og at kvindernes habitus i høj grad spiller ind på deres selvforståelse og på deres personlige oplevelser, erfaringer, dispositioner og handlingsvalg. Det fremgår imidlertid også, at betydningen af klasse i dag er langt mere flydende og tvetydig end tidligere; fx manifesterer klasse sig i højere grad via modstand, afstandtagen og disidentifikation end via accept og identifikation. </p>
AB - <p>I afhandlingen På jagt efter klasse undersøger Stine Thidemann Faber, hvordan klasse manifesterer sig i kvinders fortællinger om hverdagsliv, og hvordan klasserelaterede forskelle opleves og kommer til udtryk sammen med andre differentieringsformer, først og fremmest køn. </p><p>Baggrunden for afhandlingen har været et ønske om at forstå og forklare, hvad klasse betyder i nuværende samfund. Med dette fokus tages afsæt i en efterhånden velkendt diskussion inden for sociologien, hvor mange afviser klasse som frugtbart begreb ud fra en betragtning om, at de forandringer, der er sket i samfundet igennem de sidste 20-30 år, betyder, at social differentiering ikke længere kan eller skal relateres til klasser, enten fordi der nu findes nye og mere centrale differentieringsmønstre fx køn og etnicitet, eller fordi en tiltagende individualisering har gjort alle spørgsmål om sådanne mønstre uvæsentlige og forældede. </p><p>Afhandlingen bygger på interviews med etnisk danske kvinder og studerer den subjektive oplevelse af klasse. Der fokuseres især på, på hvordan de interviewede kvinder selv opfatter deres sociale virkelighed, hvordan de hver især bestræber sig på at skabe mening i deres liv, og på den kreativitet, som de alle, eller måske især nogle, udviser i forhold til de betingelser, de er underlagt.</p><p>Teoretisk tager afhandlingen afsæt i den franske sociolog Pierre Bourdieus forståelse af klasse som noget, der produceres i relationer mellem mennesker og som noget der eksisterer både som materielle fordelinger og som symbolske repræsentationer og mentale strukturer. En anden central reference er den poststrukturalistiske kønsforsker Judith Butlers teori om performativitet. Dette begreb introduceres for at tydeliggøre, at både køn og klasse er historisk konstruerede kategorier. I afhandlingen begrebsliggøres klasse således som en aktiv og kreativ gøren. Det centrale er fremhævelsen af, at identiteter konstant skal skabes og vedligeholdes, og at mennesker i denne skabelsesproces har mulighed for at bearbejde og forhandle de positioner, som de bliver tilbudt. </p><p>Afhandlingen konkluderer, at klassespørgsmålet er helt centralt, også når det kommer til at forklare og forstå kvinder i nuværende samfund. I de livsfortællinger, som afhandlingen bygger på, er det tydeligt, at sociale skel, distinktioner og skillelinjer kontinuerligt reciteres og opretholdes i kvindernes italesættelse af og relationer til andre, og at kvindernes habitus i høj grad spiller ind på deres selvforståelse og på deres personlige oplevelser, erfaringer, dispositioner og handlingsvalg. Det fremgår imidlertid også, at betydningen af klasse i dag er langt mere flydende og tvetydig end tidligere; fx manifesterer klasse sig i højere grad via modstand, afstandtagen og disidentifikation end via accept og identifikation. </p>
KW - Kvinder
KW - Køn
KW - Klasse
KW - Intersektionalitet
KW - Disidentifikation
KW - Performativitet
KW - Symbolske grænsedragninger
KW - Respektabilitet
KW - Distinktioner
KW - Anerkendelse
KW - Pierre Bourdieu
KW - Judith Butler
KW - Beverley Skeggs
KW - Julie Bettie
KW - Michèle Lamont
KW - Women
KW - Gender
KW - Class
KW - Intersectionality
KW - Disidentification
KW - Performativity
KW - Respectability
KW - Distinctions
KW - Recognition
KW - Pierre Bourdieu
KW - Judith Butler
KW - Beverley Skeggs
KW - Julie Bettie
KW - Michèle Lamont
BT - På jagt efter klasse
ER -