Shitstorms, bobler eller sags-orienterede offentligheder? Digitale metoder og kontroverser på sociale medier

Andreas Birkbak

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

814 Downloads (Pure)

Abstract

Kontroversen om planerne for en betalingsring i København afstedkom blandt andet en række sider på Facebook. Eksemplet er ikke enestående: Sociale medier lægger i disse år ofte brugerflade til folkelige protester og kontroverser. Sociologien har med digitale metoder fået en række værktøjer til at indsamle data om dem. Flere af de digitale teknikker er formet af et teoretisk udgangspunkt hos Bruno Latour. Artiklen undersøger hvilke metodiske retningslinjer, der følger af en Latour-inspireret forståelse af politik og demokrati. Først afsøges Latours inspirationskilder i den amerikanske pragmatisme. Dernæst diskuteres Noortje Marres' bud på konsekvenserne for digitale metoder. Endelig analyseres betalingsringskontroversen for at give et eksempel på en undersøgelse med digitale metoder, der tager udgangspunkt i idéen om demokratisk offentlighed som noget, der opstår i anledning af konkrete problematiske sager. Analysen bygger på 4.500 posts og kommentarer fra syv forskellige Facebook-sider om betalingsringen, der opsummeres i en co-word visualisering. Artiklen fremfører, at et Latour-inspireret fokus på sags-orienterede offentligheder tilbyder et interessant alternativ til affejende begreber som shitstorms og ekkokamre, og diskuterer de metodiske udfordringer, som tilgangen medfører for digitale metoder.
OriginalsprogDansk
TidsskriftDansk Sociologi
Vol/bind29
Udgave nummer1
Sider (fra-til)37-61
Antal sider25
ISSN0905-5908
StatusUdgivet - 2018

Emneord

  • digitale metoder
  • betalingsringen
  • Facebook
  • offentlighed
  • kontrovers
  • Latour

Citationsformater