Bolig, familieliv og hjemfølelse er historisk og kulturelt tæt knyttet sammen. I denne artikel er vi derfor interesseret i, hvad der sker med forholdet til boligen og med hjemfølelsen, når familien går i opløsning og en eller begge parter flytter i forbindelse med en skilsmisse. Artiklen rummer dels en teoretisk introduktion til den internationale teori vedrørende bolig og hjemfølelse, dels en analyse af kvalitative interview med fraskilte om deres praktiske og følelsesmæssige forhold til deres bolig og hjem før og efter skilsmissen. Analysen peger på, at de følelsesmæssige bånd til en familiebolig for nogle forsvinder så snart beslutningen om en skilsmisse er truffet mens det for andre er sværere at sige farvel til det tidligere hjem. Det praktiske arbejde med at etablere og indrette et nyt hjem kan blive en vigtig måde at søge ny identitet som enlig, og problemer med at finde et sted at bo, og deraf følgende midlertidige boliger, kan derfor gøre livet efter skilsmissen ekstra svært. Undersøgelsen peger endvidere på, at til trods for, at mange fraskilte oplever det positivt at bo alene i en periode, så lever drømmen om kernefamilie og familiebolig videre. De fleste interviewpersoner giver således udtryk for, at de forestiller sig, at de på et tidspunkt etablerer en ny familiebolig med en ny partner.