Social sortering, frafald og manglende kvalifikationer blandt unge

Martin D. Munk

    Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

    Abstract

    I disse år tales der meget om, at mange unge ikke får en uddannelse, at de falder fra, og at de ikke har de fornødne kundskaber fra grundskolen. Der peges
    på, at der stadig er sociale og funktionelle barrierer i uddannelsessystemet, som indebærer, at der reelt ikke er lige muligheder for alle unge. Social arv på uddannelsesområdet har længe været en del af dagsordenen blandt politikere,
    forskere og i den brede offentlighed. Historisk set har der også været fokus på
    emnet, da graden af social sortering afslører et samfunds evne til at realisere
    lige muligheder. I dag gennemfører en langt større andel unge en ungdomsuddannelse, og de kommer fra forskellige sociale lag, herunder fra ufaglærte og faglærte familier. Det er i hvert fald på kort sigt blevet lettere at løsrive sig fra sin sociale oprindelse ved valg af en gymnasieuddannelse, men om det fører til varige sociale positioner, som er placeret over egen sociale oprindelse og dermed reel social mobilitet, vil tiden vise. Artiklen diskuterer betydningen af social arv for opnåelse af en ungdomsuddannelse og for unges chancer for at få forskellige typer af uddannelse. Desuden kaster artiklen lys over udviklingen af frafald på erhvervsuddannelserne.
    OriginalsprogDansk
    TitelFrafald i erhvervsuddannelserne
    RedaktørerChristian Helms Jørgensen
    Antal sider20
    UdgivelsesstedFrederiksberg
    ForlagRoskilde Universitetsforlag
    Publikationsdato14 jun. 2011
    Sider225-243
    StatusUdgivet - 14 jun. 2011

    Citationsformater