Social ulighed i sundhed - mere vilkår end valg: Indsigter og forklaring på norske forhold

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologi

Abstract

Resume
Der er social ulighed i sundhed i Norge og uligheden er øget. Her formidles analyser om ulighed og sundhed, særligt inspireret af Pierre Bourdieus sociologi.
Dominans af livsstile: Dominerende grupper i samfundet over tid sætter standarden for hvad der opleves som normalt, rigtigt eller sundt. De sætter trenden (jf. diffusionsteori) for nye livsstile dvs. afstedkommer at noget bliver ’nyt’, ’innovativt’ eller ’hipt’. Mønstre diffunderer dvs. reproduceres og overdrages fra en social gruppe til en anden og fra en generation til den næste. Ingen kan forblive upåvirkede af de livsstile. Distinktion af livsstile: Dominerede grupper, og måske særligt unge tager mere eller mindre aktivt afstand fra dominerende trends eller ekspertkulturer. Distinktion er et kendetegn oppefra og ned, men også nedefra og op – samt mellem sociale grupper på samme niveau. Sociale grupper tilstræber ikke ensartede idealer om krop og sundhed. Der er modsatte opfattelser af kroppen og dens sundhed (indre/ydre, rå/kunstig, mål/redskab, vedligeholdelse/nedslidning), herunder forskellig betoning klassemæssigt og i et livsfaseperspektiv (barn, ung, voksen og gammel). Symbolsk vold og sundhed: Idealer om hvad der er normalt, rigtigt og sundt skifter over tid og sted. Aktuelle idealer er ikke en universel kategori. Det er dominerende gruppers livsstile og ’sundhedskultur’ der formidles og opfattes som den rigtige, normale og sunde. Dominerede grupper læser sig selv gennem de dominerendes blik, undertrykkelsen sker snarere indefra end udefra. Position, praktikteori og sundhed: Mennesker agerer fornuftigt ud fra deres særlige sociale position og biografi. Privilegerede (luksussmag) eller dis-privilegerede (nødvendighedssmag) opvækstbetingelser determinerer ikke et privilegeret eller et elendigt liv, men de sætter aftryk i en krop, som vil være virksomme gennem livet, som støtte eller udfordring. Staten, transformation og sundhed: Staten har været central i opbygning af fælles sundhedskapital materialiseret (kloakering/hospitaler), institutionaliseret (teorier/lovgivning om fx lægehjælp) og kropsliggjort (internaliseret kropslig viden om sundhed) til rådighed for alle. Transformation af velfærdsstaten mod en konkurrencestat fx ved privatiseringsbestræbelser, udhuler sundhedsfeltet og statens beskyttelsesramme reduceres. Sundhedskapital og investering i kroppen: Økonomisk, kulturel, social og boligmæssig kapital er centrale i individers bestræbelser om at opretholde eller forbedre social position. Med transformation af velfærdsstaten ses en øget individualisering, hvor individuel sundhedskapital også er blevet et centralt investeringsobjekt. En bestemt sund krop er ikke bare salgbar på et ægteskabsmarked, men også konverterbar på arbejdsmarked, uddannelsesmarked, boligmarked osv. Livslang investering af tid, penge og energi i kroppen og dens monitorering, består i at træne kroppen, tilpasse den rette kost, men også ved kirurgiske indgreb. Sundhedskapital og distinktion: Overinvestering lægges for had af socialt privilegerede grupper. Kroppe med meget store muskler og massiv kontrol over kostindtag, BMI og serumkolesterol koblet med for mange eller for indgribende kirurgiske indgreb, kan tilegne en vis kredit i nogle miljøer, men de giver ikke afkast på højt positionerede ægteskabsmarkeder, arbejdsmarkeder osv. Der skal være opmærksomhed på den sunde krop, men med den nødvendige lethed og fravær af anspændthed. Vilkår mere end valg: Vi er vælgende, men på ikke-valgte vilkår. Ingen vælger deres mor og dermed egme opvækstbetingelser (rig/fattig, hvid/sort, muslim/hinduist), men alle må improvisere et ’sundt’ liv på givne og ulige præmisser.
Luk

Detaljer

Resume
Der er social ulighed i sundhed i Norge og uligheden er øget. Her formidles analyser om ulighed og sundhed, særligt inspireret af Pierre Bourdieus sociologi.
Dominans af livsstile: Dominerende grupper i samfundet over tid sætter standarden for hvad der opleves som normalt, rigtigt eller sundt. De sætter trenden (jf. diffusionsteori) for nye livsstile dvs. afstedkommer at noget bliver ’nyt’, ’innovativt’ eller ’hipt’. Mønstre diffunderer dvs. reproduceres og overdrages fra en social gruppe til en anden og fra en generation til den næste. Ingen kan forblive upåvirkede af de livsstile. Distinktion af livsstile: Dominerede grupper, og måske særligt unge tager mere eller mindre aktivt afstand fra dominerende trends eller ekspertkulturer. Distinktion er et kendetegn oppefra og ned, men også nedefra og op – samt mellem sociale grupper på samme niveau. Sociale grupper tilstræber ikke ensartede idealer om krop og sundhed. Der er modsatte opfattelser af kroppen og dens sundhed (indre/ydre, rå/kunstig, mål/redskab, vedligeholdelse/nedslidning), herunder forskellig betoning klassemæssigt og i et livsfaseperspektiv (barn, ung, voksen og gammel). Symbolsk vold og sundhed: Idealer om hvad der er normalt, rigtigt og sundt skifter over tid og sted. Aktuelle idealer er ikke en universel kategori. Det er dominerende gruppers livsstile og ’sundhedskultur’ der formidles og opfattes som den rigtige, normale og sunde. Dominerede grupper læser sig selv gennem de dominerendes blik, undertrykkelsen sker snarere indefra end udefra. Position, praktikteori og sundhed: Mennesker agerer fornuftigt ud fra deres særlige sociale position og biografi. Privilegerede (luksussmag) eller dis-privilegerede (nødvendighedssmag) opvækstbetingelser determinerer ikke et privilegeret eller et elendigt liv, men de sætter aftryk i en krop, som vil være virksomme gennem livet, som støtte eller udfordring. Staten, transformation og sundhed: Staten har været central i opbygning af fælles sundhedskapital materialiseret (kloakering/hospitaler), institutionaliseret (teorier/lovgivning om fx lægehjælp) og kropsliggjort (internaliseret kropslig viden om sundhed) til rådighed for alle. Transformation af velfærdsstaten mod en konkurrencestat fx ved privatiseringsbestræbelser, udhuler sundhedsfeltet og statens beskyttelsesramme reduceres. Sundhedskapital og investering i kroppen: Økonomisk, kulturel, social og boligmæssig kapital er centrale i individers bestræbelser om at opretholde eller forbedre social position. Med transformation af velfærdsstaten ses en øget individualisering, hvor individuel sundhedskapital også er blevet et centralt investeringsobjekt. En bestemt sund krop er ikke bare salgbar på et ægteskabsmarked, men også konverterbar på arbejdsmarked, uddannelsesmarked, boligmarked osv. Livslang investering af tid, penge og energi i kroppen og dens monitorering, består i at træne kroppen, tilpasse den rette kost, men også ved kirurgiske indgreb. Sundhedskapital og distinktion: Overinvestering lægges for had af socialt privilegerede grupper. Kroppe med meget store muskler og massiv kontrol over kostindtag, BMI og serumkolesterol koblet med for mange eller for indgribende kirurgiske indgreb, kan tilegne en vis kredit i nogle miljøer, men de giver ikke afkast på højt positionerede ægteskabsmarkeder, arbejdsmarkeder osv. Der skal være opmærksomhed på den sunde krop, men med den nødvendige lethed og fravær af anspændthed. Vilkår mere end valg: Vi er vælgende, men på ikke-valgte vilkår. Ingen vælger deres mor og dermed egme opvækstbetingelser (rig/fattig, hvid/sort, muslim/hinduist), men alle må improvisere et ’sundt’ liv på givne og ulige præmisser.
OriginalsprogDansk
TitelNasjonal kunnskapsinnsamling om sosial ulikhet og helse. Oslo: HiOA
RedaktørerEspen Dahl, Heidi Bergsli, Kjetil A. van der Wel
Antal sider69
ForlagHøgskolen i Oslo og Akershus
Publikationsdato20 mar. 2014
Sider1-69
???applicant???Helsedirektoratet
ISBN (Elektronisk)http://www.hioa.no/helseulikhet
StatusUdgivet - 20 mar. 2014
PublikationsartForskning
Peer reviewJa

    Forskningsområder

  • ulighed i sundhed, sociologi, livsstil, sundhed og ulighed, forklaring på ulighed, bourdieu og sundhed, Ulighed i sundhed i Norge, sundhedskapital

Download-statistik

Ingen data tilgængelig
ID: 177442193