Socialisering

Socialisering er det begreb som psykologer, sociologer, pædagoger og andre bruger om den proces, der former et menneskes personlighed, dannelse, kompetencer, normer og værdier, så dette menneske kan indgå i det pågældende samfund. Socialisering henviser med andre ord til de mangfoldige læreprocesser, der gradvist former barnet, den unge og senere den voksne til at kunne indgå i et givet samfund. Men begrebet implicerer også, at socialisering ikke blot retter sig mod samfundet som sådan, men også kan foregå i dele af samfundet, såkaldte subkulturer og undergrupper. Således kan også det at lære at indgå i et misbrugsmiljø, det være sig i familien eller udenfor, opfattes som en socialiseringsproces. Socialisering kan altså både betegne noget hensigtsmæssigt og det modsatte. Kapitlet er opbygget således, at først defineres begrebet socialisering og dernæst primær, sekundær og dobbelt socialisering. Dernæst gennemgås socialisering ud fra tre perspektiver: et interaktionistisk, et identitetsmæssigt og et udviklingsøkologisk. Kapitlet diskuterer løbende de teoretiske perspektiver i forhold til at eksemplet misbrug og afsluttes med en opsamling heraf.