Socialt arbejde

Kapitlet diskuterer træk og udfordringer, der gælder for en stor del af det, der i det daglige omtales som socialt arbejde. Udgangspunkter er en opmærksomhed på, at socialt arbejde i sit udgangspunkt er og i stadig stigende grad bliver genstand for planlægning og administration på en sådan måde, at centraliseret metodevalg og manualisering får frit spil og fortrænger nærværets og situationens fortrolighedskundskab. Dette kan føre til at socialt arbejde alene bliver præget af social ingeniørkunst, hvor sociale relationer neutraliseres til fordel for rationalisering og perfektionering af teknikker, hvilket kan øge risikoen for produktion af umenneskelighed. Kapitlet fokuserer derfor på kompleksiteten og dilemmaerne i det sociale arbejde og de mange samspillende faktorer, der påvirker udvikling af dette arbejde.