Stedsudviklingens udfordringer og muligheder: -Innovation, samarbejde og planlægning

Det øgede fokus på stedbaserede politik- og planlægningstilgange bygger på en formodning om, at der er lokale ressourcer, karakteristika og kvaliteter, som er uopdagede eller uforløste, og som kan og bør bringes mere aktivt ind i diskussioner om transformering af steders rolle og økonomi.
Dette gælder både i byer og landområder og uanset om fokus er på tilpasning eller udvikling. Globalisering og teknologisk udvikling, samt mere konkrete ændringer i erhvervsstrukturer, uddannelse, infrastrukturer, bosætning, m.v., medfører et stort behov for nytænkning af de enkelte steders og områders rolle i større udviklingssammenhænge. Det handler ofte om at finde nye udviklingsperspektiver, der matcher de store forandringer i den økonomiske geografi, og som i højere grad arbejder med relationer og sammenhænge på tværs af eksisterende skel. Samtidig skal de selv samme perspektiver helst skille sig ud fra mængden, så man kan skabe sig sin egen niche og plads i udviklingen.
Et steds eller områdes udvikling ser dermed ud til at være et spørgsmål om, hvordan man bedst muligt kombinerer de generelle trends og forandringsprocesser med lokale stedskvaliteter og stedbundne ressourcer. Det er således en både økonomisk, social og kulturel bevægelse, der rejser mange grundlæggende spørgsmål: Hvem er vi, hvem og hvad hænger vi reelt sammen med, hvad skal vi leve af fremover, hvem er vores målgruppe, brugere, kunder om 20 år, osv.?
Det ses eksempelvis, når vi diskuterer, hvad urbanisering og ændringer i by-land relationer betyder. Der tales både om flytninger internt i kommuner og fra mindre til større kommuner. Men der tales også om en ”mentalt udadgående urbanisering”, som handler om, at alle efterhånden lever urbaniserede liv, også selvom de bor på landet. Hvad betyder dette i praksis? Hvilke udfordringer og muligheder medfører dette?
En fornyet stedsudvikling handler i høj grad også om, hvordan man tilpasser og udvikler styring, samarbejde, innovation og planlægning ift. ovenstående. Hvad betyder en øget grad af sammenhænge og relationer på tværs af eksisterende skel for arbejdet med konkret at påvirke udviklingen – både for politikere, embedsværket, virksomheder og civilsamfundet? Hvordan kan dette håndteres gennem politik, strategier og planer? Hvilke typer samarbejder skal der til?