Støjfri Ventilationsanlæg

Publikation: UndervisningKompendium/lecture notes

Dokumenter

Vis graf over relationer

Støj kan defineres som al uønsket lyd. Med støjfri ventilationsanlæg skal derfor ikke forstås lydløse anlæg, men derimod anlæg, som netop ikke støjer mere end ønsket. Dette betyder normalt, at ventilationsstøjen i det ventilerede rum ikke må kunne høres, fordi det overdøves af anden støj i rummet. Denne anden støj kan f. eks. være kontinuerlig støj fra maskiner, baggrundsstøj fra naborum eller trafikstøj, der transmitteres gennem vinduerne. Der opnås intet ved at dæmpe ventilationsstøjen yderligere, måske fås endda i visse tilfælde ulemper herved. For eksempel ved maskinstøj med toppe ved visse frekvenser kan det endda være en fordel at have en ventilationsstøj til at udglatte støjbilledet, fordi dette kan give mindre irritation af hørelsen. På den anden side må den projekterende sikre sig, at ventilationsstøjen ikke bliver fremherskende ved eventuel senere dæmpning af maskiner eller ved en anden anvendelse af det ventilerede rum.

Erfaringer anført i denne bog er i vid udstrækning baseret på målinger i vort eget lydlaboratorium. Dette er ikke stort nok til at blive godkendt som ISO 7235 lydlaboratorium. Derfor er målinger udført for små komponenter og små luftmængder, men principperne er ikke anderledes for større anlæg. I denne bog er støj oktavbåndsinddelt. Målinger og beregninger kunne have været tertsbåndsinddelt, men da dette giver tre gange så mange målinger, og da alle erfaringer med ventilationsstøj viser, at oktavbåndsinddeling er tilstrækkelig, er alle målinger og beregninger foretaget i oktavbåndene 31,5 -8000 Hz. Højere frekvenser end 8000 Hz giver ingen problemer i ventilationsanlæg. Det kunne derimod være ønskeligt at undersøge lavere frekvenser end oktavbåndet 31,5 Hz, der svarer til området 22-45 Hz, men laboratoriet råder ikke over udstyr hertil.

Bogen er baseret på, at støjkrav bygger på NR-kurver efter DS/ISO/R 1996, som netop kun er oktavbåndsinddelt. Desværre er dette kun en rekommandation og ikke en international norm, i hvert fald ikke endnu. Det ville ellers være en god ting at have en fælles norm på dette område, således at man ikke stadigvæk i bygningsreglementet benytter den håbløst forældede dB(A) værdi.

OriginalsprogDansk
Udgivelsesdato2007
UdgivelsesstedAalborg
UdgiverAalborg Universitet. Institut for Byggeri og Anlæg
StatusUdgivet
SerieDCE Lecture Notes
Nummer15

Emneord

  • Ventilation, Støj, Ventilationsstøj, DS/ISO/R 1996

Download-statistik

Ingen data tilgængelig

ID: 10793642