Sundhedskommunikation i psykologisk og filosofisk belysning: Hvem, hvorfor og hvordan?

Mariann Bjerregaard Sørensen

Publikation: Ph.d.-afhandling

652 Downloads (Pure)

Abstract

I ”Sundhedskommunikation i psykologisk og filosofisk belysning – hvem, hvorfor og hvordan?” undersøger Mariann B. Sørensen emnet kommunikation i forskellige sammenhænge i sundhedssektoren. Det drejer sig især om særlig vanskelig kommunikation i forbindelse med alvorlig sygdom og forestående død. Der er to fokuspunkter af særlig interesse. Det ene fokuspunkt er kommunikationens rolle i relation til brobygning mellem humaniora og medicin. Det andet fokuspunkt er psykologiens rolle i de forståelsesmodeller, der er herskende i den sundhedsfaglige diskurs. Det drejer sig især om Sundhedsstyrelsens udvidelse af den bio-psyko-sociale model med et eksistentielt/åndeligt perspektiv i relation til kræftpakkeforløbene (Sundhedsstyrelsen, 2012).
Med forskellige metodiske tilgange: dokumentanalyse, autobiografianalyse, fokusgruppeanalyse og videoanalyse undersøges hvad patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle anser for vigtigt i forbindelse med oplevelse af et livstruende sygdomsforløb som cancer. Afhandlingens ramme udgøres af en fænomenologisk tilgang, der undersøges inden for felterne sygeplejeforskning, psykologi og filosofi.
Afhandlingen, der består af to artikler og fire bogkapitler samt en teoretisk ramme - kappen - bidrager med et perspektiv på, hvorfor og hvordan kommunikation inden for sundhedsområdet volder vanskeligheder, og hvorledes disse vanskeligheder kan håndteres i fremtidens sundhedsvæsen.
Bidragets oversatte titelHealth communication in a psychological and philosophical light: Who, why and how?
OriginalsprogDansk
Vejledere
  • Bonde, Lars Ole, Hovedvejleder
Udgiver
ISBN'er, elektronisk978-87-7112-302-9
DOI
StatusUdgivet - 2016

Bibliografisk note

Lars Ole Bonde, Hovedvejleder

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Sundhedskommunikation i psykologisk og filosofisk belysning: Hvem, hvorfor og hvordan?'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater