Teori og praksis: INVERS: Fra teori implementeres i praksis, til hvad praksis kræver af teori

Den pædagogiske diskussion om relationen mellem teori og praksis med fokus på anvendelse af teori eller brobygning mellem skoleviden og praksisviden udfordres aktuelt via transformationer af en række felter fx indenfor forskning dvs. at praksiskrav på en ny radikal måde er blevet styrende for teorikrav. Markedsøkonomiske behov er blevet styrende for, hvad der kan og skal kræves og uddannelse. Artiklens omdrejningspunkt er, at der er sket en ’omvendelse’, af forskningen, af uddannelserne, af skoleviden og af tænkning. En snæver teori-praksisdiskussion i den pædagogiske verden skal udfordres og udvikles gennem at forstå, hvordan usynlige magtrelationer ligger under og legitimerer neutrale forestillinger om fx kontinuitet mellem teori og praksis.
Artiklen argumenterer for, at samfundsmæssige forandringer disponerer for at (gen)overveje relationen mellem teori og praksis. Der beskrives mønstre fra sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige felter, og der peges derigennem på strukturelle relationer og tendenser. Disse bliver fx italesat gennem en fremvækst og dominans af en cocktail af nye styringsredskaber (New Public Management), nye videnskrav (evidens) og nye krav om ensartethed (standardisering) i praksisudøvelsen. Udfra Bourdieu-inspireret antagelse om hvad der kendetegner henholdsvis teori og praksis, præsenteres et blik på skiftende dominansrelationer mellem det kulturelle og det økonomiske felt. En ændring der får indflydelse på, hvordan praksis på en ny måde sætter krav til teori. Artiklen afsluttes med et forslag om, at pædagogikken som opkommende videnskab må kæmpe for en relativ autonomi fx ved at reflektere over, hvordan den selv udhules af effekterne af et økonomisk magtfelts dominans.