Unges orienteringer i en sammensat skolekultur

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan unge orienterer sig i forhold til den skolekultur de møder på et erhvervsfagligt grundforløb. Med udgangspunkt i en undersøgelse af unges deltagelsesmuligheder i erhvervsuddannelserne (Hjort-Madsen 2012), vil det blive udfoldet, hvorledes elever på Mad til Mennesker, Bygnings- og brugerservice og HG orienterer sig forskelligt i forhold til a) krav om at få en uddannelse, b) i forhold til faget og udsigten til en plads på arbejdsmarkedet og c) i forhold til de sociale fællesskaber de indgår i på skolen. Gennem artiklen vil der blive argumenteret for, at erhvervsuddannelserne er spændt ud mellem forskellige kulturer – institutionelle, faglige og ungdomskulturer – hvilket får betydning for elevernes forsøg på at skabe mere eller mindre sikre orienteringer i deres uddannelsesforløb. Gennem eksempler fra de tre grundforløb tydeliggøres det, hvorledes den daglige praksis på erhvervsuddannelserne på samme tid tilbyder meningsfuld deltagelse for nogle elever, mens den kan forekomme meningsløs og uden perspektiv for andre. I lyset af at erhvervsuddannelserne skal rumme en sammensat elevgruppe (Larsen 2012, Jensen og Larsen 2011) og det der her i artiklen karakteriseres som sammensatte skolekulturer, konkluderes det, at der er behov for at have fokus på, hvorledes de mange – og ofte modsatrettede – rationaler får betydning for elevernes deltagelse på uddannelserne. Hvis ikke vi skal tabe unge, der er motiveret for at komme ud på arbejdsmarkedet (Katznelson og Pless 2006) på gulvet, er det nødvendigt at forhold sig kritisk til institutionelle, faglige og ungdomskulturelle selvfølgeligheder.