Herbiciders skadevirkninger i våde terrestriske økosystemer

Project Details

Description

Projektet har til formål at belyse herbiciders skadevirkning på grundvandsbetingede terrestriske økosystemer Disse økosystemer er særligt udsatte fordi de kan eksponeres både via tilstrømmende grundvand og drænvand samt ved afsætning fra luft i sprøjtesæson og fra overfladevand/deponeret sediment i forbindelse med oversvømmelser.



Vores overordnede hypoteser er, at:

1. herbicider kan forekomme i niveauer der kan forårsage skadeeffekter på våde terrestriske naturtyper ved at påvirke såvel strukturelle (artsantal og sammensætning) som funktionelle (fotosyntese og vækst) karakteristika. Skadevirkningerne stiger med herbicidkoncentrationen,

2. i områder med høj risiko for herbicideksponering sker der en samtidig stor tilførsel af næringsstoffer, hvilket kan forværre skadevirkning af herbicider,

3. herbicider giver især skadevirkninger på langsomt voksende samt stedsegrønne arter, særligt mosser, dels fordi disse arters blade vil være eksponeret for herbicider i en større del af vækstsæsonen, dels fordi de har vanskeligere ved at erstatte beskadiget væv sammenlignet med hurtigt voksende konkurrenceplanter eller pionerplanter,

4. Herbicidkoncentrationerne er størst i våde terrestriske naturtyper, hvor der er direkte kontakt med drænvand og/eller kort afstand til arealer i omdrift, samt hvor det udstrømmende terrænnære grundvand er dannet i områder med en høj andel af intensivt dyrkede omdriftsarealer.



Projektet bygger på eksisterende viden om naturen i ådale og om belastning og skæbne pesticider i forskellige typer grundvandsmagasiner (drænvand, øvre terrænnære og dybe) og vandløb indhentet gennem forskningsprojekter samt det nationale overvågningsprogram NOVANA. Projektet udnytter desuden, at en del af de aktiviteter der er vigtige for at indfri projektets formål har opnået finansiering i et nyligt opstartet forskningsprojekt – MONITECH (Det Strategiske Forskningsråd). MONITECH har bl.a. til formål at undersøge effekter af næringsstoftilgængelighed og hydrologiske forhold for de eksisterende grundvandsbetingede terrestriske økosystemer (se skema 1). Vi vil udnytte sammenfaldet i forsøgsdesign og prøvetagningsstrategi mellem de to projekter til at opnå den nødvendige viden om øvrige påvirkningsfaktorer for naturtypernes tilstand i ådalen, hvilket gør det muligt at skelne mellem pesticideffekter og effekter af andre påvirkninger.
StatusFinished
Effective start/end date01/07/201001/01/2013