Landsbyklynger– netværk og samarbejde

Formålet med projektet er at afprøve et nyt udviklingskoncept for landsbyudvikling. Hvor vi i mange år har været vant til, at hver landsby har arbejdet med sin egen udvikling og i bedste fald ikke har skelet så meget til nabolandsbyerne, og i værste fald betragtet dem som konkurrenter og arvefjender, så tilbyder landsbyklyngesamarbejdsformen, at der opnås en lang række fordele for de involverede landsbyer - og for de involverede kommuner gennem udvidede samarbejdsrelationer både mellem landsbyerne og mellem kommunen og klyngen.

Der er i de senere år arbejdet og eksperimenteret med udvikling af landsbyer over hele landet. Mange landsbyer har på trods af dette svært ved at få skabt udviklingsbetingelser som selvstændige landsbyer, der er tilstrækkeligt attraktive og overbevisende for fremtidig konsolidering og udvikling. Ofte er sådanne landsbyer hver for sig for små, og vil sandsynligvis på lidt længere sigt ikke være attraktive for en fremtidig bosætning med en stærk kommunal servicestrukturs samt et forenings- og erhvervsliv, der opfylder moderne landboeres krav til de stedbundne levevilkår. Resultatet er, at mange landsbyer forfalder, befolkningens fokus retter sig ind mod storbyerne og identiteten med eget lokalsamfund svækkes.

Der er derfor behov for at bringe andre udviklingsperspektiver i spil, hvor der tænkes i at udnytte ressourcer på tværs af landsbyerne/lokalsamfundene. Disse udviklingsperspektiver bringes på sigt ind i den kommunale planstrategi og kommuneplanlægning.

Klyngesamarbejde mellem et passende antal landsbyer – en klynge tager udgangspunkt i naturlige, historisk og evt. skoledistriktsbetingede afgrænsninger.

Der skal arbejdes med at skabe en fælles identitet for området, såvel fysisk, socialt som kulturelt, såvel på den offentlige som den private del af lokalsamfundsaktiviteterne. Der skal samtidig lægges op til at tænke utraditionel, f.eks. at acceptere at give forskellige bysamfund hver deres særlige identitet som for eksempel servicebyen, iværksætterbyen, naturbyen, hestelandbyen, energilandbyen og så videre. Flere landsbyer må måske opgive nogle af deres hidtidige funktioner såsom forsamlingshuset og acceptere at én landsby i klyngen/området får en hovedrolle med etablering af et fælles, stærkt og fremtidssikkert multi-kultihus for idræt, sundhed, kultur, undervisning og iværksætteri til glæde for alle i hele området. De andre landsbyer kan måske få deres særlige ”specialer”, således at der opnås en betydelig diversitet i fremtidens landsbystruktur. Herved kan mange, forskellige behov og ønsker indfries, og en fremtidig overlevelse og udvikling kan sandsynligvis langt bedre sikres til glæde for de fremtidige beboere, kommunen og lokalsamfundet ”Klyngelandsbyen”. Perspektivet er, at der inden for klyngen og inden for få kilometers afstand kan opnås bedre levevilkår med et højere serviceniveau ved at samle ressourcerne gennem en fælles planlægning.

Projektet udspiller sig i landsbyklynger i Viborg og Ikast-Brande kommuner, og forventes at være afsluttet i efteråret 2016.