Ny udsathed blandt unge

Project: ResearchResearch Project

Description

Center for Ungdomsforskning sætter i samarbejde med Det Obelske Familiefond fokus på udsathed blandt danske unge i et nyt projekt, Ny udsathed. Projektet bidrager med forskningsmæssige svar på spørgsmål af stigende samfundsmæssig interesse, der handler om, hvorfor stadigt flere unge rammes af udsathed.

Det er grundigt påvist, at social arv er afgørende for unges uddannelsesniveau, livschancer og trivsel. Imidlertid antyder nyere undersøgelser, at udsatheden er ved at ændre udtryk, og at middelklasseunge i stigende grad også rammes. Nye former for udsathed kræver nye muligheder for positiv forandring, i form af indsatser, der fremmer livsdueligheden hos udsatte unge.

De udsatte der stilles skarpt på er unge mellem 15 og 30 år, der er enten hjemløse, psykisk sårbare eller misbrugere og samtidigt står i en situation af ledighed og/eller gentagende frafald fra uddannelse. I projektet indgår dybdegående, kvalitative undersøgelser med fokus på, hvordan udsathed og livsduelighed udspiller i sig relation til 1. uddannelse/arbejde/ledighed, 2. familien og 3. ungdomsfællesskaber.
StatusActive
Effective start/end date01/04/201830/09/2021
ID: 289887463