Description

BOGPROJEKT

På det socialretlige område bliver forholdet mellem stat og samfund på den ene side og individet (og dets nære relationer) på den anden side på mange måder sat på spidsen.
De udfordringer for såvel retsanvendelse som retsvidenskab, som dybest set har sammenhæng med rettens generelle funktion som samfundsmæssig stabilisator og afbalanceringsmekanisme - vi taler her om håndteringen af det undertiden noget følsomme forhold mellem tradition og forandring - bliver af den grund meget tydelig på det socialretlige område. Der er derfor på dette område særlig anledning til at opsøge teorier, som har omhandlede funktion for øje, med henblik på at finde passende understøttelse for såvel retsvidenskabelig undersøgelse som helt praktisk orienteret analyse og refleksion.
Med udgangspunkt i en dansk kontekst skal - med inddragelse af menneskerettighederne (og dermed et internationalt udsyn) - tegnes en skitse til et teoretisk rammeværk, der kan opfylde dette formål.

Det er blevet almindeligt i retsteori at karakterisere den moderne ret som “moden”. I den såkaldte faseteori bestemmes eksempelvis mindst tre historiske perioder, som - i forbindelse med succesiv indoptagelse af stadigt nye samfundsmæssige krav og forventninger - har forandret den moderne ret til, hvordan den fremtræder i dag. Den første periode startede med retsstatens dannelse i midten af forrige århundrede. Herefter fulgte velfærdstaten, der afløstes af en fase, "vores fase”, som af nogle teoretikere benævnes forbrugerstaten, af andre miljøstaten og af atter andre konkurrencestaten. De retlige faser, der altså hver især repræsenterer relativt markante retsændringer, relateres som det ses til forskellige faser af statsudviklingen, men også til den mere generelle samfundsudvikling. Der er naturligvis væsentlige forskelle - på “modenheden”- de stadigt flere uddifferentierede retsområder imellem. Nogle retsområder er traditionelle og fortrinsvis præget af den tidlige retsstat. Andre er afgørende præget af den seneste samfunds- og statsudvikling. Socialområdet, herunder området for udsatte børn og unge, er et område, der må antages at bære på kendetræk fra flere historiske perioder. Dette frembyder naturligt en udfordring for retsanvenderen på området. Og dermed også for retsvidenskaben, som nærmest per defintion orienterer sig efter praktiske problemstillinger. Oveni den omtalte udfordring må lægges det faktum, at retsområdet, på grund af hyppige og ikke altid fuldt ud gennemtænkte lovændringer, fremstår noget fragmentarisk.

I “kritisk retspositivisme” opereres også med forestillingen om den moderne ret som et lagdelt fænomen, udviklet over et efterhånden længere historik tidsspand. På overfalden fremstår retten som en symbolsk orden, en positivt formuleret national retsorden, der forandrer sig med forholdsvis hurtig takt. Under overfladen findes imidlertid nogle mere tidsbestandige, men dog alligevel dynamiske, lag, bestående af ikke mindst centrale retlige figurer, værdier og principper.

I begge de nævnte teorier er retten at forstå som både norm og praksis. Og rettens generelle funktion, ved siden af understøttelsen af de særlige målsætninger, der findes på det enkelte retsområde, antages i begge teorier at være samfundsmæssig integration, tillidsskabelse og stabilisering af en noget uregerlig og ofte af mere kortsigtede dagsordener præget politik, in casu socialpolitik. Den juridiske profession(-skultur) antages at have en særlig vigtig rolle at spille i relation til at skabe formidling mellem de forskellige niveauer eller lag, den retlige dybdestruktur og rettens overfaldeniveau. Denne rolle er alt andet lige nemmere at udfylde, hvis væsentlige dele af retsanvendelsen faktisk foretages af jurister. På det sociale område har kommunerne en central rolle og juristprofessionen er næsten fraværende.

Bogens formål er at udfolde de ovennævnte teorielementer og vise, hvorledes de samlet kan udgøre en frugtbar ramme for såvel retsdogmatisk som retssociologisk undersøgelse, analyse og refleksion.

For så vidt angår det første skal nyere retsdogmatiske undersøgelser inddrages med henblik på at vise, hvorledes rammeværket kan bruges til at forankre metoder, der aktuelt anvendes på området. Rammeværkets potentielle bidrag til understøttelsen af forskning i, analyse af og refleksion over (faldgruber vedrørende) ikke-juristers retsanvendelse skal drøftes bl.a. med udgangspunkt i et projekt om den kommunale retsanvendelse på området for udsatte børn og unge.
StatusActive
Effective start/end date01/01/201901/08/2020
ID: 293644699