Viljen til markedsgørelse: En dispositionel og diagnostisk beskrivelse af ureflekterede sandheder, subjektpositioner og mulig selvformation i offentlig-privat innovation

’Viljen til markedsgørelse’ præsenterer en Foucault-inspireret undersøgelse af offentlig-privat innovation (OPI). De sidste ca. 10 år har offentlige institutioner og private virksomheder forsøgt at udvikle nye offentlige velfærdsløsninger i disse samarbejder, hvor udviklingen ikke omfatter et salg til det offentlige.
OPI er ikke slået igennem som en selvfølgelig samarbejdsform. Der ses mange forsøg på at omformulere feltet til traditionelle aftager-leverandørforhold og ændre dets innovationsaspekt til udbredelse af kendte velfærdsteknologier. OPI-feltet er desuden præget af en normativ diskurs om de offentlige aktører som mindre kompetente til OPI, og især som mindre kompetente til at varetage de private virksomheders interesser.
Afhandlingens undersøgelse kortlægger de diffuse og normative forestillinger, der præger OPI-konstruktionen. Kortlægningen tager afsæt i en metode, der kombinerer Foucaults dispositivbegreb med hans begreb ’det etiske subjekt’. Desuden udvikles en model for æstetik i tværgående samarbejder, der kan anvendes til refleksion over selvfølgeligheder og aktørroller.
Undersøgelsens konklusion peger på, at OPI, snarere end at indfri feltets egne målsætninger, fungerer som en hjælpeteknologi i markedsgørelsen af den offentlige sektor, og at offentlige aktører gennem selvransagelse forsøger at leve op til markedsgørelsens fordringer.