Arbejdsmiljø og sygeplejen i et magtpolitisk felt: Det sygeplejefaglige arbejde i krydspres mellem gamle og nye rationalitetsformer

Sygeplejersker oplever at det er svært at være sygeplejerske dvs. at varetage det faglige arbejde som de skal udføre. De oplever forskellige former for udfordringer med det professionelle arbejde. Man kunne umiddelbart sige at når man er ansat til at udføre et arbejde så er det selvklart også med til at give nogle udfordringer såsom at blive træt og slidt, at man ikke har lyst til at arbejde mv. Vi har tidligere set problemer med at professionelle udsættes for kulde, fugt eller kemiske stoffer og i arbejdsmiljøforskningen har der gennem mange år været fokus på EGA dvs. ensidigt gentagent arbejde. Men det virker som om vi aktuelt ser nye former for modsætninger og mismatch mellem hvad de udøvende har dispositioner for og forventer af arbejdet og hvad jobpositionen tilsiger. Sagt med andre ord vi er tilskuere til nye former for arbejdsmiljøproblemer. I dette kapitel vil vi tegne et billede af nogle store generelle forandringer i arbejdsmiljøforskningen og via sociologiske tilgange gøre rede for ændringer i de institutionelle forhold som sygepleje er del af. Den norske Arbeidsmiljøloven fra 2006 innførte begrepet integritet og markerte med det betydningen av å respektere og ivareta arbeidstakeres grunnleggende verdier og moralske standarder. Inden for både dansk, svensk og norsk arbeidsmiljøforskning betones integritet i stor grad som et sosialpsykologisk fenomen. Det innebærer at integritet knyttes til opplevelsesaspekter ved arbeidet og blir et spørsmål om psykologisk velbefinnende og likevekt. Det er en central pointe at når vi skal beskrive, forstå, forklare og også forandre problemer med arbejdsmiljø – så skal vi bevæge os væk fra fokus på moral (de ansatte er dårlige/umoralske), pædagogisering (vi skal uddanne os ud af problemerne), social-psykologi-individualisering (det er enkeltindivider og faktorer der bærer problemerne). Vi vil gøre rede for at analysen kræver et historisk og strukturelt blik som vi kan lære af sociologien. Der vil således være tale om et fokus på arbejdsmiljø – med streg under miljø dvs. nogle samfundsmæssige perspektiver.