Basisindkomst som et transkulturelt perspektiv

Christian Ydesen, Erik Christensen

    Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

    Abstract

    Tanken om en ubetinget basisindkomst til alle, der hidtil især har været præget af en vestlig økonomisk tænkning, er i sammenhæng med globalisering og den verdensøkonomiske krise i stigende grad blevet set som et element i en kriseløsning; ikke kun i den vestlige verden. Faktisk er forskellige praktiske basisindkomsteksperimenter endda blevet gennemført i andre verdensdele.
    Artiklen overordnede tese er, at der må ske en transkulturel åbning af denne basisindkomstidé, hvis den skal vinde udbredelse som et globalt bæredygtigt løsningstiltag. Dette vil bl.a. indebære udvikling af forskellige kulturelt betingede udformninger af basisindkomst i forskellige dele af verden.
    Når vi foreslår, at basisindkomsttanken må sættes ind i et globalt transkulturelt perspektiv, skyldes det, at det i fremtiden ikke er tilstrækkelig at se verden i et multikulturelt perspektiv (anerkende eksistensen af mange forskellige kulturer) og i et interkulturelt perspektiv (med en dialog mellem de forskellige kulturer), men at et transkulturelt perspektiv (en åben skabelsesproces, hvor noget nyt kan skabes imellem og på tværs af kulturerne) er nødvendig.
    Hvis man anerkender nødvendigheden af at se basisindkomst i et transkulturelt perspektiv er spørgsmålet, hvilken forståelsesramme eller hvilket begrebsapparat der vil være egnet til at lade en sådan rekonstituerings- og rekonfigureringsproces ske. Her byder Johan Galtungs teori om ’basic human needs’ sig til som en frugtbar mulighed.
    Original languageDanish
    Title of host publicationTerra Nullius : utopier i et hav af kultursammenstød
    EditorsJohannes Servan, Michael Paulsen
    Number of pages27
    Place of PublicationAalborg
    PublisherAalborg Universitetsforlag
    Publication date2013
    Edition1
    ChapterDel III
    ISBN (Print)978-87-7112-125-4
    Publication statusPublished - 2013
    SeriesFilosofi og læring
    ISSN1904-1527

    Cite this