Europa drømmer om en ny Gadaffi i Libyen

Den europæiske forståelse af migrationsdynamikker i Libyen er formet af ét overhængende perspektiv: At undgå asylansøgere. Dette perspektiv er langt fra nyt. Under Fogh-regeringens danske EU formandskab i 2002 udpegede man Gaddafis Libyen som ”essentiel” samarbejdspartner angående migration; I 2004 sendte EU Kommission en teknisk mission til landet for at identificere konkrete tiltag mod et EU-libysk samarbejde mod ”ulovlig indvandring” og samme år ophævede unionen sin våbenembargo mod landet. Den tyske, franske og italienske militærindustri fulgte trop ved at sælge skibe, helikoptere, jeeps, infrarødt udstyr, droner og hele grænsekontrols-systemer til styret. I 2007 sendte Kommissionen så en Frontex-ledet teknisk mission til Gaddafi, for at uddybe mulighederne for et operationelt og teknisk partnerskab. Samtidig trænede britiske tropper Gaddafis sikkerhedsstyrker, mens den italienske kystvagt gavmildt donerede tusindvis af ligposer til deres libyske kolleger. Rationalet fra EU's side var at der skulle opbygges et kontrolregime langs Libyens sydlige grænser mod Niger, Chad og Mali...