Folkeskolens test- og evalueringspraksisser i internationalt perspektiv 1945-1990

I tiden efter Anden Verdenskrig har internationale fora og organisationer spillet en betydelig rolle for udviklingen af uddannelsesområdet i almindelighed og test- og evalueringsområdet i særdeleshed. Mange forandringer i efterkrigstidens danske folkeskole, såsom undervisning for fred, demokratiundervisning, den udelte skole og udviklingen af skolepsykologien, må forstås netop som formet i dialog med eller ligefrem initieret i sådanne fora. Dette internationale perspektiv er imidlertid ikke særlig fremtrædende i den eksisterende forskning. Denne artikel belyser, hvordan det toneangivende internationale samarbejde inden for uddannelsesmæssige test- og evalueringer i årtiet umiddelbart efter Anden Verdenskrig fandt sted. I de første år gennem uformelle netværk og i 1950’erne og 1960’erne i kraft af at disse netværk og deres pionerånd efterhånden blev indlejret i semistatslige institutioner. Herefter overgik den betydende udvikling til store internationale organisationer. I forbindelse med test- og evalueringspraksis i grundskolen belyses det også, hvordan de internationale organisationer i den første del af perioden – lidt generelt beskrevet – særligt havde fokus på grundskolens betydning for børns socialisering og dannelse, samt test og evalueringer anvendt med dette som formål, mens de i den sidste del særligt havde fokus på målinger af elevers faglige præstationer anvendt i internationale hierarkiseringer som et mål for kvalitet.