Omkostningseffektivitet ved robot-assisteret laparoskopisk radikal prostatektomi versus åben radikal prostatektomi

OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET VED ROBOT-ASSISTERET LAPAROSKOPISK RADIKAL PROSTATEKTOMI VERSUS ÅBEN RADIKAL PROSTATEKTOMI

Lena Hohwü¹, Lars Ehlers², Michael Borre¹ og Knud Venborg Pedersen¹

1 Århus Universitetshospital, Skejby

2 Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet

 

Introduktion: De økonomiske ressourcer mellem robot-assisteret laparoskopisk radikal prostatektomi (RALP) og åben radikal prostatektomi (RRP) diskuteres, da operationsomkostningerne for RALP forventes at være væsentlig højere. De økonomiske konsekvenser ved at indføre RALP er sparsomt beskrevet og baseret på heterogene patientgrupper. Ved at basere en sundhedsøkonomisk evaluering på homogene patientgrupper minimeres effektforskelle i kliniske, funktionelle og onkologiske udfald. Hermed er det muligt at tilskrive omkostningseffektiviteten med meromkostninger for én ekstra effektenhed produceret med RALP som en reel forskel, hvilket kan danne et sundhedsøkonomisk grundlag for prioritering af ressourcerne indenfor det urologiske speciale.

Formålet med studiet er at udføre en cost-effectiveness og cost-utility analyse af RALP versus RRP.

 

Metode og materiale: I alt 231 mænd i alderen 50-69 år, med klinisk t-stadie T1-T2 opereret radikal prostatektomi ved urinvejskirurgisk afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby, i perioden 1.januar 2004 til 31.december 2007, blev inkluderet i et retrospektivt studie. Patienterne blev udvalgt som bedste match i forholdet 1:2 mellem RALP og RRP ud fra en aldersforskel på maksimalt 5 år og D'Amico risiko-inddeling; 77 RALP, 154 RRP. Under antagelsen, at der opereres 70 RALP, fordelt på 110 robot-operationer, årligt, laves marginal-analyse på direkte omkostninger 1.postoperative år til estimering af inkremental cost-effectiveness ratio (ICER) per ekstra vellykket operation og per kvalitets-justeret leveår (QALY) ved at bruge RALP. Der laves one-way følsomhedsanalyse til vurdering af usikkerheden for centrale udvalgte parametres betydning for det samlede resultat.

 

Resultater: De direkte meromkostninger var 479.071 kr. per ekstra vellykket operation ved at bruge RALP. Et år efter operationen kunne der ikke påvises gevinst i livskvalitet og QALY for RALP. Ingen af parametrene i følsomhedsanalysen ændrede nævneværdigt på resultatet.

 

Konklusion: Dette studie er, forfatterne bekendt, den første økonomiske evaluering af RALP versus RRP. Der er ingen klar beslutning om omkostningseffektiviteten ved forventet vellykket operation, da RALP var dyrere, men mere effektiv sammenlignet med RRP. RALP blev vurderet til ikke at være omkostningseffektiv målt per QALY, da RALP både var dyrere og mindre effektiv i forhold til RRP. Resultatet vurderes at være robust overfor ændringer i beregningerne og ikke at have indflydelse på vurdering af omkostningseffektiviteten.

Om anvendelsen af RALP er samfundsøkonomisk, bør diskuteres. Resultaterne fra dette studie bidrager i væsentlig grad til diskussionen om omkostningseffektiviteten af RALP versus RRP. For at forbedre omkostningseffektiviteten holdes RALP på få centre med høj operationsvolumen for radikal prostatektomi, da en spredning af RALP over flere centre vil øge omkostningerne per robot-maskine.