Fra ord til handling i oplevelsesøkonomien

Oplevelsesøkonomien blev lanceret som begreb i 1999 af amerikanerne Pine & Gilmore, og den er siden blevet refereret til som den nye magiske formel for alverdens økonomier. Herunder også den danske (Regeringen 2003). Siden er det blevet slået fast af adskillige – politikere, forskere og prak-tikere –, at oplevelsesøkonomien er en kendsgerning (Ørnbo et al. 2004). Lund et al. (2005) spørger i bogen Følelsesfabrikken, om oplevelsesøkonomiens kejser nu også har klæder på. 234 sider senere hævder forfatterne så, at det har han faktisk. Oplevelsesøkonomien er her altså (Mossberg 2001 og 2003; O’Dell & Billing 2005), og vi må forholde os til dens stigende betydning. Problemet er dog, at kun få personer synes at arbejde med at omsætte oplevelser og oplevelsesøkonomi til noget håndterbart. Ret få har leveret et brug-bart bud på, hvad oplevelser konkret er, og hvordan de skaber værdi – på langt sigt og i forhold til turisme. Handler det om kvinder i strutskørter på en scene i København eller om en hornblæser på en oplevelseskonference i Aalborg? Eller er det 55 tv-kanaler i et feriehus i Vestjylland? Tjah, svaret er i bedste fald uklart, og i værste fald har kejseren ikke andet på end lasede pjalter. Det er i hvert fald svært at se, hvordan den enkelte turismeaktør kan bruge de diffuse begreber og tanker om oplevelsesøkonomi i jagten på succes. Vi vil forsøge både at bringe diskussionen om oplevelsesøkonomi et lille skridt videre og lidt ned på jorden. Oplevelsesøkonomi er for os slet og ret den gode handel. Det handler om at ska-be overskud på hver enkelt turists personlige oplevelsesregnskab.