In- og eksklusion af drenge i det almene gymnasium

Flere piger end drenge går nu i gymnasiet, drengene falder hyppigere fra og pigerne får højere karakterer. Dette har bidraget til den store offentlige, politiske og pædagogiske bekymring for drenge. Selv om langt fra alle drenge kan siges at have vanskeligheder i forhold til uddannelse, så har svaret på nogle drenges udfordringer været at skabe en drengepædagogik med klarere og strammere strukturering af undervisningen og mere tydelige og synlige krav. I denne artikel anlægger vi et kritisk perspektiv på denne ensidige sammenkædning af køn og pædagogik, idet vi med udgangspunkt i gruppeinterviews med drenge fra forskellige studieretninger på et alment gymnasium diskuterer drenges komplekse inklusionsstrategier, valg og overvejelser undervejs i deres gymnasietid. Vi fokuserer specifikt på drengenes oplevelser og erfaringer med matematikfaget og dets betydning for deres valg af studieretning i forhold til deres bredere livsstrategier. Vi viser, hvordan sammenhængen mellem pædagogik, køn og præstationer er yderst kompleks, herunder at drengene - i modsætning til den almindelige forståelse – oplever, at matematikfaget ikke umiddelbart synes at imødekomme deres behov eller interesser. Tværtimod er der tydelige tegn på, at matematik giver mange af dem vanskeligheder i gymnasiet samtidig med, at de fremskriver matematik som et centralt omdrejningspunkt for genkendelige positioneringer som ’drenge’ i en uddannelseskontekst