I denne artikel sættes fokus på to psykologers læringsbaner i disses betydning for psykologernes reaktion på den nyeste organisatoriske vending mod konsultative ydelser i PPR. De to psykologers læringshistorie analyseres med afsæt i stitueret læringsteori og begreberne deltager- og læringsbaner, som de oprindeligt er udviklet i tekster af Jean Lave (1999), Ole Dreier (1999a, 1999b) og Klaus NIelsen (1999). Artiklen viser, at teoretiske grundforståelser, bestemte rollemodeller og typer af arbejdserfaring spiller en afgørende rolle for psykologernes professionelle læringsbane og identitet og dermed også for deres forhold til konsultation som metode.