Lønudgifter: ikke altid fradrag

Ved to domme fra Østre Landsret (SKM2016.551.ØLR og SKM2016.569.ØLR) tog landsretten stilling til et par yderst principielle sager, hvor SKAT over for to virksomheder i banksektoren mente, at de ikke fuldt ud skulle have fradrag for deres lønudgifter. Artiklen analyserer konsekvenserne heraf. Forfatteren antager, at SKAT med stor sandsynlighed vil vinde sagen for fremtiden. Disse banker vil få deres fradrag for disse lønudgifter, men i fremtiden må man regne med, at lønudgifter ikke er ”fredet” for skatterettens veletablerede sondring mellem driftsudgifter, der er fradragsberettigede, og anskaffelses-, udvidelses- og andre udgifter, der ikke er fradragsberettigede. Nøglen findes i statsskattelovens § 6, der omhandler udgifter til at at erhverve, sikre og vedligeholde den løbende indkomst. De giver fradrag, hvorimod udgifter til udvidelse af virksomheden ikke giver fradrag, og det giver heller ikke fradrag at foretage undersøgelser vedrørende en påtænkt udvidelse af virksomheden. Samtlige virksomheder og deres rådgivere (revisor, advokat) bør derfor foretage en vurdering af, hvilke medarbejdere der særligt kan være i fare for at foretage handlinger (due diligence etc.), som vil medføre fradragsbeskæring. Med rådgivernes hjælp bør virksomhederne være klar til at registrere sådanne opgaver og tidsforbruget på disse, således at virksomhederne fremtidifgt af egen drift og på et sagligt og veldokumenteret grundlag kan vise i deres selvangivelse, at de ikke forlanger fradrag for disse udgifter, men i stedet kører udgifterne ud på et skattemæssigt sidespor, hvor de lægges til anskaffelsessummen for det, der tilkøbes.