Lokale og Anlægsfondens evalueringspraksis: og metoder til evaluering af faciliteters brug

Cecilie Breinholm Christensen, Henrik Harder

Research output: Book/ReportReportCommissioned

435 Downloads (Pure)

Abstract

På baggrund af en gennemgang og analyse af samtlige Fondens evalueringer og brugerundersøgelser siden 2003 samt rapporten Brugerindflydelse og brugertilfredshed - ved brug af idrætsanlæg fra 2005 identificeres mulighederne for at sikre en fortsat udvikling af Fondens nuværende evalueringspraksis. Denne findes meget omfattende og unik i national såvel som international sammenhæng og giver anledning til en bred viden om Fondens virke og om de støttede projekter samt deres anvendelse og drift. Dette kvalificerer dermed Fondens virke i overensstemmelse med den overordnede målsætning og strategi om at fremme idræts-, kultur- og fritidsfaciliteter, der er arkitektonisk nyskabende og henvender sig til et bredt udsnit af befolkningen.

Videre er der på overordnet niveau undersøgt litteratur indenfor feltet metoder til evaluering af faciliteters brug, hvor sådanne evalueringer indebærer undersøgelser af kompleks og kontekstuel art, som fordrer brug af en integreret evalueringsstrategi.

Der er på grundlag af ovenstående gennemgang af Fondens evalueringer samt litteraturstudier udarbejdet en vejledende evalueringsmodel til brug ved tilrettelæggelse af evalueringer. Videre er der beskrevet konkrete eksempler på, hvordan der ses muligheder for en videreudvikling af Fondens evaluerings-praksis med henblik på at opnå yderligere viden i fremtidige evalueringer. Specifikt i forhold til evalueringer af anvendelse og drift af støttede projekter tager de vejledende anbefalinger udgangspunkt i en integreret evalueringsstrategi og metoder, der aktuelt benyttes ved AD:MT til vidensdannelse om adfærd i det offentlige rum.

Endelig perspektiveres Fondens evalueringspraksis i forhold til arkitektonisk designmetode. Ved Fondens videreformidling af den viden, der opnås via Fondens evalueringer, muliggøres implementering af denne viden som parameter i den arkitektoniske designproces. Dette kan i sidste ende bidrage til at højne den arkitektoniske kvalitet af fremtidige idræts-, kultur- og fritidsfaciliteter i Danmark.
Original languageDanish
Place of PublicationAalborg
PublisherInstitut for Arkitektur og Medieteknologi
Volume72
Number of pages85
Commissioning bodyLokale- og Anlægsfonden
Publication statusPublished - 1 Feb 2013
SeriesAD:MT
Volume72
ISSN1603-6204

Cite this