Måske savnede Frederik MØ

Research output: Contribution to journalContribution to newspaper - Feature article

Abstract

Måske savnede Frederik MØ…..

Hvem er det, vi beundrer i videnskabens og kunstens verden? Det er personer, der bryder med det givne og bringer nye oplevelser eller viden, der ultimativt ændrer vores syn på verden. Men hvorfor er det, at fejringer i videnskabens eller kunstens verden ofte sker med traditioner, der er af en anden tid, og som ikke bryder med det givne og gængse? Traditioner, som ikke kobler til den fortælling, vi knytter til den institution, vi fejrer.
Jeg vil tale om min arbejdsplads, Aalborg Universitet, som netop har fejret sit 40 års jubilæum, samt om to af mine helte.

Min første helt er tegneseriefiguren Iron Man, videnskabsmanden Tony Stark. En gør-det-selv superhelt skabt via teknologi og sin videnskabelige baggrund fra universitetet MIT. Og vigtigt, Tony Stark er superhelt uden hemmelig identitet og kappe. Han ved, at det er den hele fortælling, der tæller, og han ved, at kapper er farlige for superhelte. Kapper har det med at sidde fast i ting i kampens hede (Husk det!)

Min anden helt er sangerinden Karen Marie Ørsted, kendt som MØ. Hun er vinder af dette års P3 Guld og modtager af Kronprinsparrets talentpris i 2013. Hun er det, man kan kalde anti-stylet og sig-selv. Hun er et modspil til meget af det, der i dag skabes i musikkens verden ud fra faste skabeloner. Hun er tro mod sin egen fortælling. Og det er vildt, at én, der sprang rundt på scenen i 2011 og sang ’Fisse i dit Fjæs’ to år senere i Sydney modtog kronprinsparrets talentpris. Da de gav hende prisen, gik de efter talent og modet til ikke at lade sig binde af konventioner (Husk det!)

Det er måske nok for nemt og for ynkeligt, at en 41 årig lektor bruger en superhelt og en 25 årig sangerinde som kunstneriske referencer. Men der er en pointe ved at stille Tony Stark og MØ over for fejringen af AAUs 40 års jubilæum i Musikkens Hus den. 11 april.

Jeg er vild med mit arbejde på Aalborg Universitet, hvor jeg forsker og underviser i byen og dens arkitektur. Det fine ved AAU er, at vi er et ’ungt’ universitet, som markerer sig ved at tænke på kanten af det, som de ’gamle’ universiteter gør. I princippet et unikt miljø med højt til loftet. Et miljø i konstant udvikling og en arbejdsplads, som er båret af et enormt rykind af studerende. I dag +20.000 studerende og +3000 ansatte og et lokomotiv for hele Nordjylland. Og vi har det gode slogan Ad nye veje.

Vores grundfortælling er altså: Ad nye veje og med et ret ungt klientel, vil jeg hævde. Men Tony Stark og MØ ville undres over vores fejringer ved årsfester og jubilæer, hvis de deltog.
MØ fordi det sker efter rang og efter en ret kedelig skabelon og uden særlig forståelse for det cool i at være anti-stylet. Tony Stark ville undres over vores største superheltes lemfældige omgang med kappe og guldkæde præcis som på de ’gamle’ universiteter eller hos skødesløse superhelte. Han ville ikke forstå, hvorfor et ungt innovativt og problemorienteret universitet ikke har udviklet ritualerne, men kopieret dem.

Ser man på billederne fra jubilæet, så var der fokus på de AAUs to største superhelte, den gamle og den ny rektor. Begge iført sort-gyldne kapper under deres velkomst og farvel til kronprinsen, som var specielt inviteret til jubilæet. Hvad mon kronprinsen tænkte? Jeg tror måske også at han savnede MØ..

Selv savner jeg lidt af det rebelske, som MØ repræsenterer, og den grundfortælling, hun fastholder, selvom hun bliver begavet med priser fra kongehuset. MØ griner og snakker om 20 års krise - så giv mig lidt mere kant, når vi fejrer på AAU. 40 år er ingen alder for et universitet!
Herudover vil jeg minde om faren ved kapper og ønske lidt mere innovation ala Tony Stark, når vi klæder vores egen superhelt nr. 1 – REKTOR.

Jubilæet bliver let til fortællingen om prinsen, der kom og kastede lys over en begivenhed med to akademiske superhelte i rektorkapper. Hvis vi ikke passer på, så bliver vores evne til at være det unge, dynamiske universitet blot en del af skåltalen næste gang, der skal fejres.
Vi skal være mere som MØ og Tony Stark, og måske tænker prinserne og prinsesserne ikke så meget i form som tidligere generationer.
Og det er jo ikke blot Aalborg Universitet, der forfalder til traditionstænkning. Det gælder som nævnt i indledningen, generelt i kulturens verden, hvor kongehus, fyrværkeri og traditioner ofte går hånd i hånd, når vi fejrer vores kulturinstitutioner (Husk det!).
Original languageDanish
JournalNordjyske Stiftstidende
Pages (from-to)2
Number of pages2
ISSN1399-865X
Publication statusPublished - 24 Apr 2014

Cite this