Miljøvurdering som accept- og legalitetsplanlægning: borgerdeltagelsens instrumentalisering

Artiklen analyserer de senere års udvikling i borgerdeltagelsen indenfor miljøvurderinger og peger på en række uheldige og utilsigtede virkninger. Det vises, hvorledes redskaberne i højere grad anvendes til en slags acceptplanlægning end til egentlig miljøbeskyttelse og at den legitimitet, som borgerinddragelse var tiltænkt at tilføre miljøplanlægningen, snarere er blevet erstattet af en legalitetstænkning, som fritager bygherre og myndigheder fra at medtænke et egentligt miljøhensyn i deres planlægning. Således tilskrives den analyserede uhensigtsmæssige håndtering af borgerdeltagelse ikke blot de faktiske vanskeligheder i praktiseringen af inddragelse og miljøproblemernes uomtvistelige kompleksitet, men i høj grad et hensyn til økonomisk effektivitet og uvillighed blandt investorer – offentlige som private – til at anskue miljøomkostninger som et langsigtet forhold. Artiklen munder ud i en række anbefalinger til at sikre borgerinddragelse i miljøvurderingssager gennem selvstændige borgerinitiativer eller institutioner, der er uafhængige af myndigheder og bygherrer.