Abstract
Musik er skøn underholdning - men det er meget mere end det. Musik kan være et kraftigt sanseindtryk som kan skabe vidt forskellige følelsesmæssige og fysiske reaktioner. Da musik tit er noget lystbetonet, og fordi musik er så effektivt til at skabe stemninger, peger både forskning og praksis på, at det kan anvendes som et vigtigt værktøj i demensomsorgen. Gode værktøjer kan både bruges og misbruges, så det er nødvendigt med viden om nytte og funktion, både til hverdagsbrug og til de særlige og vanskelige opgaver, hvor der måske er brug for en specialist. Et solidt samarbejde mellem musikterapeuter og demenskoordinatorer kan på sigt bidrage til et vigtigt kompetenceløft for omsorgsgivere. Det vil kunne sikrer, at et redskab som musik bliver brugt på bedst mulige måde og kommer de borgere til gode som kan have glæde af musik til sjov og adspredelse, og ikke mindst til, at psykosociale behov for anerkendelse, nærhed og gensidighed dækkes.
Original language | Danish |
---|---|
Publication date | 28 Mar 2017 |
Publisher | DKDK |
Publication status | Published - 28 Mar 2017 |