Musikterapi og personafstemt interaktion i demensomsorgen: Nyt forskningsprojekt

Det er fantastisk at opleve hvordan der er grøde i brugen af musik i demensomsorgen. Fra at være overset og lidt glemt, er det blevet absolut in med musik. Der er et væld af initiativer, projekter, avisartikler, dokumentarfilm og YouTubeklip som viser hvordan musik skaber små hverdagsmirakler for mennesker med demens. Det pibler fra plejehjem og praksis – verden over – med brug af iPods, syngende sygeplejersker, musik i fællesrum, demenskor og erindringsdans. Samtidig er der stadig mere forskning der bekræfter overraskende velbevaret musikalsk hukommelse ved demens (Jacobsen, Stelzer, Fritz, et al., 2015) og positiv effekt af musikterapi på agitation (Ridder, Stige, Qvale & Gold, 2013) og depression (Werner, Wosch & Gold, 2015). Denne bølge af interesse for musik til demensramte giver et væld af muligheder for nyudvikling og for at øge livskvalitet og reducere medicinforbrug. Men desværre er der eksempler hvor der i begejstring gribes til metoder som passer dårligt ind i en dansk plejehjemskontekst og uden faglig indsigt i fællesnævneren mellem musik og demens. Musik kan være vidunderligt og skønt at høre på, men kan i nogle situationer føre til overstimulering eller til at folk føler sig misforstået, socialt isoleret eller direkte nedgjort og stigmatiseret. Musik er et kraftfuldt middel og må ikke bruges ukritisk. Derfor er der brug for viden om hvordan omsorgsgivere på bedste måde kan gøre brug af musik til svært demensramte. Så det kunne ikke være mere veltimet og belejligt at Veluxfonden (2015) har bevilget midler til et større forskningsprojekt som giver mulighed for at blive klogere på brugen af musik i pleje og omsorg. Fra et fokus på brug af musik til demensramte, vil forskergruppen flytte fokus til musik mellem demensramt og omsorgsgiver og med musikterapeutisk vejledning.