Pendlingens sociale geografi - mod en ny type pendlingsforståelse

Baggrund
Gennem de sidste mange år har den eksisterende viden om bolig-arbejdsstedrejser (pendling) været kendetegnet ved en kortlægning af de fysiske bevægelser og transportformer. Da pendlingen er en stigende samfundsmæssig aktivitet, er der dog behov for, at man øger den generelle viden om, hvorfor folk pendler, hvad de synes om det, samt hvilken sammenhæng der er mellem deres værdier, normer og holdninger og så pendling. Der er med andre ord behov for, at man supplerer viden om pendlingens geografi med en pendlingens ”sociale” geografi. Dette paper præsenterer resultater fra en større kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der søger at afdække dette tema. Projektet er finansieret af KRAKs Fond Byforskning.

Metode
Studiepopulationen er 18-65-årige danskere i job. Der vil blive foretaget en tilfældig stikprøve stratificeret med hensyn til køn, alder og uddannelse samt bopælsregion for at matche den danske befolkning på disse fire variabler. Den kvantitative statistiske analyse falder i to dele. For det første laves der beskrivende statistik af studiepopulationen samt regressionsanalyser, der beskriver associationen mellem valg af transportmiddel og selvrapporterede demografiske faktorer samt holdninger til pendling og transport. Den anden del foretages i GIS og søger at koble valg af transportmiddel og pendlingsafstand/-tid til grupperinger i studiepopulationen baseret på holdninger til pendling og transport.
En cluster analyse vil inddele studiepopulationen i 4-5 grupper baseret på holdninger til pendling, hvilken korreleres til det billede, der tegnes geografisk. Data behandles i softwarepakken STATA 13 samt i QGIS.

Resultater
Spørgeskemadata fra 2,235 respondenter blev indsamlet af Gallup i efteråret 2015. Ud af disse opgav 1,508 respondenter adresser på henholdsvis hjem og arbejdssted, således at geokodning af pendlingsvej kunne foretages i QGIS.
De beskrivende statistiske analyser har vist, at 62 % af studiepopulationen angiver at køre i bil de fleste dage i ugen, 23 % cykler og 11 % bruger offentlig transport det meste af tiden. 73 % bruger under 1 time på samlet transport til og fra arbejde, mens den gennemsnitlige pendlingsafstand er 39 km.
45 % af respondenterne føler sig personligt forpligtigtede til at nedsætte CO2 og forurening, mens 80 % synes, at man selv skal bestemme, hvor meget en eventuel bil skal bruges. 73 % mener, at staten burde støtte den kollektive trafik mere. 24 % føler dårlig samvittighed ved korte bilture, mens kun 14 % synes, at prisen på benzin og diesel bør sættes op.
Regressionsanalyserne viser blandt andet, at uddannelse, region og holdninger vedrørende miljø, at bo i større byer, grad af individualisme samt indstilling til at lære nye ting spiller en rolle i forhold til at vælge at bruge bil til transportrejsen mellem job og hjem.
Cluster-analysen har i første omgang givet en inddeling i 5 grupper, der søges fortolket gennem gruppernes gennemsnitlige transportmiddelvalg, demografiske faktorer og holdnings-variabler.

Diskussion
Denne spørgeskemaundersøgelse indeholder som noget helt unikt både demografiske og holdningsmæssige faktorer. Desuden er undersøgelsen relativt stor og omfatter geokodning af adresser for hjem og arbejdssted, hvilket betyder at fund i GIS kan associeres med holdninger.
Begrænsninger i studiet er, at stort set alle oplysninger er selvrapporterede og derfor potentielt behæftet med informationsbias. En tredjedel af studiepopulationen har fravalgt at opgive adresser, hvilket potentielt kunne give et fordrejet billede i GIS. Et billede der søges beskrevet ved en bortfaldsanalyse.

Konklusion
Holdninger til pendling og transport spiller en rolle i forhold til valg af transportmiddel.