Selvregulering og dyadisk regulering i musikterapi med demensramte

Research output: Contribution to book/anthology/report/conference proceedingBook chapterResearchpeer-review

Abstract

Selvregulering er tæt koblet til socialt samvær og følelsesregulering og styres af neuroaffektive processer, der har med empati og stress at gøre. Hvordan vi ældes, og om vi bevarer engagement og motivation, kan have betydning for udvikling af demens. Mennesker med demens vil opleve gradvist at få sværere ved selvregulering, hvilket kan føre til uhensigtsmæssig social isolation. I musikterapi arbejdes ud fra at skabe en tryg ramme, skabe motivation og mening, og undgå overstimulering. I musikken og gennem musikoplevelser skabes der øjeblikke af væren, hvor personen med demens kan finde ro og opleve samvær med andre. Når tabet af kognitive funktioner gør det vanskeligt at selvregulere, bliver dyadisk regulering afgørende. Her må omsorgspersoner tage ansvaret for at afstemme sig med personen gennem indlevelse og intuition. Fra at være envejs, bliver reguleringen tovejs. Gennem musikterapi er det muligt at finde ind til måder at bringe personen til en tilstand af nærvær, og denne viden er vigtig for omsorgsgivere, som til dagligt har kontakt med en person med demens.
Original languageDanish
Title of host publicationMusik, krop og følelser : Neuroaffektive processer i musikterapi
EditorsCharlotte Lindvang, Bolette Daniels Beck
Number of pages14
Place of PublicationKøbenhavn
PublisherFrydenlund Academic
Publication dateNov 2017
Pages197-210
Chapter10
ISBN (Print)978-87-7118-749-6
Publication statusPublished - Nov 2017

Cite this