Turismeudvikling i Grønland: Afdækning og inspiration

Carina Bregnholm Ren, Daniela Chimirri

    Research output: Book/ReportReportResearch

    511 Downloads (Pure)

    Abstract

    Forprojektet Turismeudvikling i Grønland – afdækning
    og inspiration giver et indblik i turismelandskabet i Grønland med udgangspunkt i fire turistdestinationer: Kangerlussuaq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og opsamler de meget forskelligartede erfaringer, som turismeaktører til dagligt drager i deres arbejde. I rapporten anvendes begrebet turismelandskab til at beskrive turisme ikke kun som et erhverv, men som organiseret og muliggjort i et komplekst samarbejde mellem offentlige og private aktører og organisationer på lokalt såvel som på nationalt og ofte også internationalt niveau. Med vores tilgang til turisme som praksis peger vi på, at turisme udvikles med udgangspunkt i konkrete udfordringer, behov og ressourcer på destinationsniveau og at det også er dér, at viden skabes og aktiveres.
    Rapporten bidrager med en række eksempler på turismeudvikling, som den foregår på destinationsniveau. Kendetegnende for denne praksis er
    samarbejde og ’turisme plus’, altså at turisme meget ofte udarbejdes og sammentænkes med andre partnere og skaber flere former for værdi,
    eksempelvis på kulturarvsområdet eller i forhold til opgradering af lokal infrastruktur. På baggrund af beskrivelsen af turismeudvikling som kompleks, kollaborativ og ofte sammenkædet med andre værdiskabende aktiviteter, præsenteres to samlende anliggender som centrale i den videre udvikling af turismeprodukter på destinationen: uddannelse og entreprenørskab.
    Der gives eksempler på, hvordan uddannelse og entreprenørskab på nuværende tidspunkt inddrages i destinationsudviklingen og der fremlægges
    nogle bud på, hvorledes uddannelse og entreprenørskab fremadrettet kan styrkes og højere grad indgå i udviklingen af turistdestinationen, lokalt såvel som nationalt samt hvilken rolle offentlige og private parter kan spille heri.
    Original languageDanish
    PublisherInstitut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
    Number of pages25
    ISBN (Electronic)978-87-92305-30-5
    Commissioning bodyCenter for Logistik og Samarbejde
    Publication statusPublished - 14 Mar 2017

    Cite this