VBN
Forskningsgruppen for Fremmedsprog og Sprogforskning Forskningsgruppen for Fremmedsprog og Sprogforskning
 
Forskningsgruppen for Fremmedsprog og Sprogforskning
Kroghstræde 3,
9220  Aalborg Øst
Tlf: 99409158
Fax: 98152304

E-mail »
Hjemmeside »
 

Nyeste forskningsresultater

 
 "Gente un poco mezclada".
Bidrag til videnskabelig bog/antologi
 
Grammatikalisering og den historiske dimension
Artikel, peer reviewed
 
Experiential groundings of ritual and nonritual violence
Artikel, peer reviewed
 
Representaciones y discursos sobre la cultura y la identidad en una diáspora laboral hispánica
Konferenceartikel
 
Fatal attraction
Artikel, peer reviewed
 

Antal publikationer fordelt på år

Publikationer per art fordelt på år

Publikationer per sprog

Vis flere grafer »
Vis Danske Universiteters nøgletal »

Forskningsgruppen for Fremmedsprog og Sprogforskning

Forskningsgruppen LangLing er rammen for instituttets forskning inden for fremmedsprog og sprogforskning. Således er instituttets forskningsprojekter inden for såvel sprogvidenskabelig grundforskning som anvendt sprogforskning, sprogpolitik og fremmedsprogsundervisning samlet i denne gruppe. .

Baggrund og formål

Forskningsgruppens formål er at danne en ramme for diskussion af sprogrelaterede forskningsspørgsmål på tværs af instituttets forskellige fremmedsprogsfag: engelsk, spansk, fransk og tysk. Samtidig er gruppen et forum for den vigtige diskussion mellem mere struktur- og systemorienteret sprogforskning, sprogbrugsforskning og den anvendte sprogforskning i form af fremmedsprogspædagogisk forskning, forskning i forholdet mellem sprog og kultur og forskning i sprogpolitik. Skal fremmedsprogsundervisningen løbende udvikles, er det vigtigt at trække på indsigter fra sprogvidenskabelig grundforskning og sprogbrugsforskning: hvordan dannes sproglig betydning, hvordan optræder sproget i brug – og hvordan kan sprogudvikling forklares, fx inden for rammerne af sprogsystemet selv eller med inddragelse af kognitive faktorer. Udarbejdelse af grammatikker med et formidlingssigte er et eksempel på et af gruppens forskningsområder, som nødvendigvis må involvere såvel forskning i sprogsystemet som kendskab til formidlingspraksis.

Forskningsgruppens sammensætning og sammenkædning af interesseområder afspejler imidlertid også en indsigt i, at sprogbrug aldrig sker uafhængigt af en social og politisk kontekst. Således er der flere forskningsprojekter i gruppen, som arbejder ud fra en interesse for sammenhængen mellem sprogbrug og institutionel/organisatorisk kontekst
Fremmedsprogsundervisning som forskningsområde må også forholde sig eksplicit til sin politiske, samfundsmæssige og institutionelle kontekst, ikke mindst i en tid, hvor uddannelsessystemet gennemgår store reformer med konsekvens for fremmedsprogsundervisningen på alle uddannelsesniveauer og fremmedsprogenes status i samfundet. Også udviklingen inden for nye medier og teknologier har store konsekvenser for fremmedsprogsundervisning og –læring og for de pædagogiske og læringsmæssige kontekster, der skabes omkring fremmedsprogsundervisningen. Forskningsgruppen rummer derfor flere projekter med fokus på brug af nye medier, bl.a. et projekt om M-læring (reference).
LangLing gruppen er således en forskningsgruppe, som lægger op til, at de enkelte projekter kvalificeres gennem diskussion ud fra forskellige disciplinære synsvinkler, der dog alle har interessen for sprog til fælles.
© Videnbasen, Aalborg Universitet · vbn@aub.aau.dk · Om VBN

© Videnbasen, Aalborg Universitet