Økonomistyring på et universitet: Fordelingen af pengene

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragKonferenceoplæg

Beskrivelse

Indlæg på AEU's (Administrativ Efteruddannelse for Universitetsansatte) temadag om økonomistyringsmodeller på universiteter.

I sit indlæg vil Per Nikolaj Bukh tage udgangspunkt i velafprøvede principper for design af tildelingsmodeller i den offentlige sektor – og de konsekvenser det har for universiteter, hvis produktionsstruktur er karakteriseret ved sambestemt produktion, høje kapacitetsomkostninger og stordriftsfordele. For at sikre en omkostningseffektiv drift og styrke kvalitet i både forskning og undervisning skal der tilrettelægges en tildelingsmodel, der skaber en passende balance mellem på ene side udgiftsbehovet på de enkelte fagområder og studier, og på den anden side finansieringen i form af taxameterindtægter og basismidler.

Den nye taxametermodel, dimensioneringen og en kommende reform af basismidlernes tildeling betyder nye krav til tildelingsmodeller på universitetsniveau såvel som indenfor hovedområderne. Men ændrer reelt set ikke på de grundudfordringer, som alle universiteter er nødt til at vælge, hvordan skal håndteres. Per Nikolaj vil i sit indlæg sætte fokus på de centrale problematikker. I forlængelse heraf vil han ikke blot skitsere de valgmuligheder der er, men også præsentere nogle elementer, der som en samlet pakke vil skabe mulighed for en høj grad af styrbarhed og effektivitet.
Periode19 sep. 2019
Sted for afholdelseAdministrativ Efteruddannelse for Universitetsansatte
Grad af anerkendelseNational