Beskrivelse

I AAU Creates bygninger på havnefronten i Aalborg blev det understreget, at CUBB-samarbejdet har affødt en række forskningsresultater og ændringer af kommunal praksis på beskæftigelsesområdet, der har bred relevans for aktører på social- og beskæftigelsesområdet. Således var 200 deltagere – herunder 135, der ikke allerede er involveret i CUBB – mødt op for at blive klogere på og diskutere borgerinddragelse i fremtidens beskæftigelsesindsats.

Det faglige program bestod dels af fællessessioner for alle seminardeltagere, hvor CUBBs fokus på vidensmobilisering og borgerinddragelse blev belyst af både forskning og praksis; og dels af en række mindre, parallelle sessioner, hvor seminardeltagerne bl.a. kunne blive klogere på virksomheders inklusionskapacitet, dilemmaer og potentialer i at skabe en helhedsorienteret beskæftigelsesindsats og betydningen af vidensmæglerrollen, som udgør en af grundstenene i samarbejdet mellem forskning og praksis.
Periode2 maj 2024
BegivenhedstypeSeminar
PlaceringAalborg, DanmarkVis på kort
Grad af anerkendelseNational