Demenskor: Fællessang for mennesker med demens og deres familier

Aktivitet: Deltagelse i faglig begivenhedOrganisering af eller deltagelse i workshop, kursus, seminar, udstilling eller lignende

Beskrivelse

Demenskoret er et samarbejde mellem Musikterapiuddannelsen på AAU, Musikkens Hus og Alzheimerforeningen Nordjylland, hvor mennesker med demens og deres pårørende deltager i et fællessangsarrangement, som er særligt tilrettelagt af studerende på musikterapi.
Det er en meget givende læringsplads for de studerende, som får mulighed for at prøve kræfter med ”ægte” musikterapiopgaver i en tryg omgivelse. For de demensramte og deres pårørende er det et tilbud, der kan give succes-oplevelser, mindske social isolation, styrke relationer, styrke identitetsfølelse og påvirke humøret positivt.

Sangene vælges af de studerende på baggrund af ønsker fra deltagerne. De studerende undervises blandt andet i at tilpasse forskellige musikalske parametre (fx tonehøjde og tempo) for at gøre deltagelsen så tilgængelig som muligt, og de får erfaring med at lede særligt tilpassede korarrangementer.
Periode27 sep. 2021
BegivenhedstypeWorkshop
PlaceringAalborg, DanmarkVis på kort
Grad af anerkendelseNational