Foredrag i regi af Forskningens Døgn 2019 : Når det interne kommunikationsklima skaber kulturen

Kastberg, P. (Foredragsholder)

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragForedrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed

Beskrivelse

En organisations interne kommunikation er langt mere end blot ’transport’ af budskaber. Den interne kommunikation er den faktor, der skaber organisationens kultur og dermed det fællesskab, der sikrer medarbejdernes engagement.
Dette foredrag tager sit udgangspunkt i det såkaldte CCO-princip (”communication constitutes organization”) eller på dansk: Det forhold, at det er organisationens kommunikation, der ’skaber’ organisationen.

Foredraget tager dermed et opgør med den klassiske opfattelse af, at organisationens interne kommunikation er ’god’, når blot man får kommunikeret sit budskab ud til medarbejderne.

For den interne kommunikation er meget mere end blot et redskab til ’transport’ af budskaber fra A til B. I dette foredrag stiller vi skarpt på ét aspekt af dette ’mere’ nemlig virksomhedens kommunikationsklima og dermed den organisationskultur, som kommunikationen er med til at skabe på arbejdspladsen.

Og netop den interne kommunikation indtager hovedrollen, når det gælder om at skabe det fællesskab og den kultur, der i sidste ende:
a) skal holde sammen på organisationen og dens medarbejdere, og
b) skal sikre medarbejdernes fortsatte motivation og engagement.
Periode25 apr. 2019
Sted for afholdelseForskningens Døgn
Grad af anerkendelseRegional