Hovedpine og ”flyrelateret hovedpine” – Er der en sammenhæng?

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragGæsteforelæsning

Beskrivelse

Alle har på et tidspunkt i livet oplevet hovedpine. Helt konkret er det hver 3. person i Danmark, som på et tidspunkt har søgt lægehjælp. Men hvad er hovedpine, og hvilke årsager udløser hovedpine?

Eksempelvis er lufttrykket den udløsende årsag til flyrelateret hovedpine. På verdensplan er der 100 millioner, der lider af flyrelateret hovedpine, hvor tallet er 8 % af danskerne herhjemme.

Hovedpinen er relativt nydefineret af den internationale hovedpineorganisation (International Headache Society) og indtil nu har vi ikke vidst så meget om hovedpinen. Med en stor forskningsindsats fra dansk side er vi nu blevet klogere på hovedpinen.

Foredraget vil give en generel introduktion til hovedpine efterfulgt af en uddybende præsentation af flyrelateret hovedpine. Vi kommer ind på den danske forskning indenfor hovedpinen, som blandt andet har udført verdens første eksperimentelle studie om hovedpinens mekanisme i simulerede flyveture i et trykkammer. Den selvsamme danske forskningsgruppe er desuden også i gang med et lægemiddelforsøg, som på sigt kan hjælpe millioner af flypassagerer.
Periode24 okt. 2019
Sted for afholdelseFolkeuniversitetet i Aalborg, Danmark
Grad af anerkendelseLokal

Emneord

  • flyrelateret hovedpine
  • spændingshovedpine
  • migræne
  • triptaner
  • hortons hovedpine
  • klynge hovedpine
  • CGRP
  • PGE2