Kan aftalelovens regler om stillingsfuldmagt bringes i harmoni med de selskabsretlige regler om tegningsret?

Werlauff, E. (Foredragsholder)

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragKonferenceoplæg

Beskrivelse

Gæsteforelæsningen søger at skabe harmoni mellem tilsyneladende forskellige regler inden for to juridiske områder, nemlig mellem stillingsfuldmagten (inden for aftaleretten) og tegningsretten (inden for selskabsretten):

A) Stillingsfuldmagten inden for aftaleretten er den fuldmagt, der ifølge lov eller sædvane følger af at have en bestemt stilling i en virksomhed (CEO, CFO, salgschef, indkøbschef, account manager etc.). B) Tegningsretten (= tegningsbeføjelsen) inden for selskabsretten er den beføjelse til at tegne et selskab, som følger af hvervet som medlem af bestyrelse eller direktion, i kombination med tegningsreglen i selskabets vedtægter (fx "... tegnes af to medlemmer af bestyrelse eller direktion").

Stillingsfuldmagt og tegningsret har traditionelt været anskuet som særskilte juridiske områder, men forelæsningen søger at bringe dem i harmoni, nærmere bestemt gennem tre linjer og de hertil hørende forklaringer, der alle viser, at stillingsfuldmagt og tegningsret ikke er modsætninger, men kompletterer hinanden. Linjerne er som følger:

1) Stillingssøjlen viser på en lodret søjle den grad af delegeret kompetence, man har modtaget fra selskabet, og som kan inddeles i 3 områder (nedefra og opad på søjlen): a) del af daglig drift, b) daglig drift og c) alle forhold vedrørende selskabet.

2) Legitimationslinjen viser på en vandret linje med punkterne (fra venstre mod højre) A, B og C følgende: Linjestykket AC = ydre legitimation, dvs. hvordan man fremstår over for en medkontrahent (= tredjemand = T). Linjestykket AB viser den indre bemyndigelse/fuldmagt, dvs. det, man efter selskabets indre forhold (en beslutning i bestyrelsen, selskabets interesser, en minoritets modstående interesser, etc.) er berettiget til at foretage på selskabets vegne. Linjestykket BC viser det område, hvor man overskrider sin indre bemyndigelse, men dog handler inden for sin ydre legitimation. Er handlingen foretaget på dette linjestykke, BC, bliver det for selskabets bundethed hhv. ikke-bundethed af dispositionen afgørende, om T var i god eller ond tro, og selskabet har bevisbyrden for ond tro.

3) Skyldsøjlen viser på en lodret søjle de grader af god tro, der må kræves af T i forskellige kategorier af dispositioner, hvor der er handlet på linjestykket BC, dvs. inden for den ydre legitimation, men uden for den indre bemyndigelse. Også denne søjle består af tre områder, her regnet nedefra: i) Dispositionen er kun uforpligtende for selskabet, hvis T vidste, at der var en indre mangel, eller dette ikke kunne være ham ubekendt. Dette kriterium gælder særligt ved overskridelse af selskabets vedtægtsmæssige formål. ii) Dispositionen er uforpligtende for selskabet, hvis T vidste eller burde vide, at der var en indre mangel. "Burde vide" introducerer en norm, der beskriver en normal T i en tilsvarende situation. Der påhviler normalt ikke T nogen undersøgelsespligt. iii) Dispositionen er uforpligtende for selskabet, hvis T (som under ii) vidste eller burde vide, at der var en indre mangel, men i dette område iii påhviler der T en undersøgelsespligt, enten af konkrete årsager (mistanke), eller fordi T er professionel inden for det finansielle område.

Legitimationslinjen (ABC) har gennem årtier været fremført i lærebøger om jura, hvorimod de to andre elementer i forklaringen, stillingssøjlen og skyldsøjlen, er nyudviklede til denne forelæsning. Forelæsningens resultater, der som nævnt søger at forene tilsyneladende modsætninger inden for retsvidenskaben, vil blive søgt publiceret som en retsvidenskabelig artikel i løbet af 2017 eller 2018.
Periode8 maj 2017
Sted for afholdelseDen Danske Styrelse for de Nordiske Juristmøder, Juridisk Forening i København, Danmark
Grad af anerkendelseInternational

Emneord

  • stillingsfuldmagt
  • tegningsregler